Skip to main content

3 ansætter ny Head of Marcom

Pressemeddelelse   •   Aug 03, 2015 00:17 CEST

Frederik Scholten tiltræder i august som Head of Marcom for privatmarkedet hos 3. Frederik kommer fra en stilling som kontaktdirektør hos mediebureauet MediaCom.

38-årige Frederik Scholten er bl.a. uddannet Bach.Scient.IT fra Aalborg Universitet (Medieteknologi) og kommer fra en stilling som kontaktdirektør i mediebureauet MediaCom og har endvidere fungeret som Group Account Director hos IUM, et andet af Danmarks store mediebureauer. Han har således en indgående viden om medier og samtidig et omfattende kendskab til telebranchen gennem sit arbejde med medieplanlægning.

”Jeg glæder mig til at byde Frederik velkommen i 3 og ser frem til at få tilført en helt ny kompetence, som bliver afgørende i transformationen mod brugen af de nyeste medier i markedsføringen. Samtidig betyder Frederiks erfaring fra mediebureauverdenen, at vi kan forvente at optimere vores marketingbudget i endnu højere grad end, hvad tilfældet er i dag”, siger David Elsass, direktør for 3’s privatkundemarked.

Hos 3 vil Frederik Scholten indgå i ledergruppen for Consumer Market og blive ansvarlig for marketingteamet, som bl.a. står bag kampagner, sociale medier, grafisk design og trade marketing.

Læs mere om 3 på 3.dk

For yderligere information til medierne:

Kontakt Hanne Damgaard, Kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: hanne.damgaard@3.dk, mobil: 31 200 478.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202. 

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk