Pressemeddelelse -

3’s top 10 over mest solgte mobiler i april

Apples spritnye iPhone SE er på kort tid landet på en andenplads på 3’s liste over mest solgte mobiler i april måned. Også den nye OnePlus 8 Pro er kommet flot fra start med en femteplads. På listen over det meste solgte high-end-tilbehør er Mesh WiFi-systemet fra Linksys, som giver et ekstra boost til mobile internetforbindelser i større huse, fortsat et hit.

Både Apples prisvenlige iPhone SE og OnePlus’ nye supermodel 8 Pro har efter kun få uger på markedet vundet indpas blandt 3’s kunder. På listen over de meste solgte mobiler i april måned ligger iPhone SE på andenpladsen, mens OnePlus 8 Pro er landet på en femteplads. iPhone 11, som længe har været favoritten, ligger fortsat i top som nummer 1.

”Danmark er kendt som et Apple-land, og vi ved, at vores kunder er glade for iPhones. Vi regnede derfor også med, at iPhone SE ville blive populær, men mængden af forudbestillinger har alligevel overgået vores forventninger. De første fem dage modtog vi 74 % flere forudbestillinger på iPhone SE, end vi gjorde de første fem dage på iPhone 11, da den blev lanceret. Det er imponerende, og det bliver spændende at se, om den holder kadencen i maj,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Wifi-booster og Apple TV sladrer om coronakrisen

I sidste måned kunne man for første gang aflæse coronakrisen på 3’s top 10-lister i form af Linksys Mesh WiFi-systemet, der på rekordtid gik fra nicheprodukt til mainstream og strøg ind på en femteplads på listen over det mest solgte high-end-tilbehør. Listen for april kan afsløre, at systemet, der kan give udvide wifi-signalet og dermed give den mobile internetforbindelse i større huse et ekstra løft, fortsat er et hit. Siden sidste måned er Linksys gået en plads frem og lander dermed på en fjerdeplads.

Også salget af Apple TV peger på, at kunders prioriteter har ændret sig. Apple TV er gået fra en syvendeplads i marts til en tredjeplads i april, hvilket er den højeste placering for Apple TV siden 3 begyndte at offentliggøre top 10-listerne for high-end-tilbehør.

Top 10 solgte mobiler i april 2020

  1. iPhone 11
  2. iPhone SE
  3. iPhone 11 Pro
  4. iPhone Xs
  5. OnePlus 8 Pro
  6. iPhone 7
  7. iPhone 11 Pro Max
  8. Samsung Galaxy S20
  9. Samsung Galaxy S20 Ultra
  10. iPhone 8

Top-10 solgte mobiler i marts 2020

  1. iPhone 11
  2. iPhone 11 Pro
  3. iPhone Xs
  4. iPhone 11 Pro Max
  5. iPhone 8
  6. Samsung Galaxy S20
  7. Samsung Galaxy S20 Ultra
  8. iPhone 7
  9. iPhone Xr
  10. Huawei P30

Top 10 solgte high-end-tilbehør i april 2020

  1. Apple Airpods
  2. Apple Watch
  3. Apple TV
  4. Linksys Mesh WiFi-system
  5. Samsung Watch
  6. Samsung Galaxy Buds
  7. Beoplay-høretelefoner
  8. Beoplay-højttalere
  9. Marshall-højttalere
  10. JBL-høretelefoner

Top-10 solgte high-end-tilbehør i marts 2020

  1. Apple Airpods
  2. Apple Watch
  3. Samsung Watch
  4. Samsung Galaxy Buds
  5. Linksys Mesh WiFi-system
  6. Beoplay-høretelefoner
  7. Apple TV
  8. Beoplay-højttalere
  9. Soundboks-højttalere
  10. JBL-høretelefoner

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • top 10 mobiler

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale