Pressemeddelelse -

​Danske firmaer kan spare tusindvis af kroner på at ringe til udlandet

Næsten halvdelen af alle adspurgte danskere med en erhvervsmobil ringer hver måned fra Danmark til et udenlandsk nummer inden for EU. De opkald kan koste virksomhederne tusindvis af kroner om året – men det laver et nyt produkt til erhvervsfolk om på.


Hver måned ringer 60 procent af de adspurgte danskere, der har en erhvervsmobil, til et europæisk telefonnummer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysebureauet Userneeds for teleselskabet 3.
Og de opkald kan ses på telefonregningen. Som det er nu, så koster det ekstra penge, hver gang man ringer ud over Danmarks grænser.

”Vi ved, hvor stort behovet for udlandstelefoni er blandt erhvervsfolk, fordi flere og flere samarbejder med andre lande. Derfor har vi lavet et nyt produkt til virksomhederne, hvor man uden ekstraberegning kan ringe ud over Danmarks grænser og mellem 53 lande,” siger Sigurd Leth, der er erhvervskundedirektør hos 3. 

Udlandsopkald uden ekstraregninger
Opkald til udenlandske numre kan hvert år koste de danske virksomheder tusindvis af kroner, da minutpriserne for erhvervskunder, når det kommer til at ringe ud over Danmarks grænser, ligger mellem 2,0 kr. og 12,80 kr. ekskl. moms[1] afhængigt af, hvilket land man ringer til.
Har man en samarbejdspartner i Tyskland er minutprisen for eksempel 3,96 kr. ekskl. moms.

”Vi ved, at mange virksomheder får uforudsete ekstraregninger hver måned og har i den sammenhæng en del administrativt bøvl. Og så er der mange, der har svært ved at gennemskue reglerne omkring udlandstelefoni. Det har vi gjort mere simpelt nu, forklarer Sigurd Leth.

Det skal være simpelt
Der er også en stor del af de danske erhvervsfolk, der ringer til lande uden for EU. Undersøgelsen viser, at hele 43 procent af de adspurgte danskere med en erhversmobil ringer til lande, der ligger uden for EU hver måned. Hvis man for eksempel har leverandører i Kina, så koster et opkald 8,60 kr. i minuttet ekskl. moms. Men med de nye abonnementer kan man også ringe uden ekstra omkostninger til en række lande, der ligger uden for EU – som for eksempel Kina, Thailand og USA. Der er 53 lande i alt, man kan ringe mellem uden ekstra beregning, ligesom man kan bruge data, når man er i landet.

”Vores mål er at gøre telefoni så simpelt som muligt. Mange kan godt opleve en barriere, når de skal ringe til eller i udlandet, fordi det kan koste ekstra. Vi vil gerne have, at mobiltelefoni ikke er noget, man tænker over, men bare noget man bruger,” forklarer Sigurd Leth.

Ringer du ofte til udlandet fra din erhvervsmobil? Så brug beregneren her for at få et estimat på, hvor mange penge du kan spare:3.dk/business/3LHP/tool

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Userneeds for teleselskabet 3 i januar 2018 og er foretaget blandt danskere med en erhvervsmobil i alderen 18-70 år. Der er gennemført i alt 1.021 interviews indsamlet blandt tilfældigt udvalgte medlemmer af Userneeds’ Danmarkspanel.

Fakta:
60 procent af de adspurgte danskere med en arbejdsgiverbetalt erhvervsmobil ringer hver måned fra Danmark til et udenlandsk nummer inden for EU.
43 procent af de adspurgte danskere med en arbejdsgiverbetalt erhvervsmobil ringer hver måned til et udenlandsk telefonnummer uden for EU.

Priser på opkald til de forskellige lande:
https://www.3.dk/sider/udland/

Med 3LikeHome Pro kan du:
-Ringe til, fra og imellem alle 53 3LikeHome-lande*
-Modtage og sende sms/mms til, fra og imellem alle 3LikeHome-lande
-Modtage opkald i alle 3LikeHome-lande
-Modtage og aflytte voicemail-beskeder i alle 3LikeHome-lande
-Bruge løs af den data, der er inkluderet i abonnementet**
* Maks 10 timer pr. måned fra Danmark til 3LikeHome-lande eller til/fra 3LikeHome-lande uden for EU
** Maks 10 GB data pr. måned med mulighed for at tilkøbe ekstra


For priser og mere info om 3LikeHome Pro besøg: https://www.3.dk/business/mobil/
Priserne ligger mellem 189 kr. og 399 kr. afhængig af, hvilken datapakke du vælger.
3LikeHome Pro er abonnementer kun til erhvervskunder.

For yderligere information:
Kontakt Thilde Danielsen, pressechef, 3, e-mail: thilde.danielsen@3.dk, mobil: 31 200 300.


[1] Takster er baseret på 3’s egne listepriser og tager ikke højde for eventuelle rabatpakker. Taksterne kan variere fra teleselskab til teleselskab.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3business
  • data & analyser

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 53 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313