Pressemeddelelse -

Teleselskabet 3 indtager Jylland

Hos 3 har man sat sig for at komme tættere på de jyske virksomheder og udvider derfor nu med en erhvervsafdeling i selskabets nye lokaler i Skibbrogade i Aalborg. Med det nye kontor håber 3 at kunne skabe interesse for 3’s erhvervsløsninger hos de jyske virksomheder.

Med åbningen af et nyt kontor på Skibbrogade i Aalborg tager teleselskabet 3 endnu et vigtigt skridt mod at levere den bedste lokale service til de jyske erhvervsdrivende. Formålet med den nye erhvervsafdeling er at være tæt på de lokale virksomheder, men også at komme i dialog med det lokale samfund i form af netværk.

”Vi vil gerne være en del af og engagere os i det jyske lokalsamfund. Det er meget vigtigt for os, at eksisterende og potentielle kunder ved, at de kan forvente en seriøs og nærværende rådgivning, og det får de bedst ved, at vi er til stede lokalt og deltager i det lokale erhvervsliv,” siger Kent Hangaard, Salgschef i Jylland for 3Business.

Ekspansion og lokale kræfter

Teleselskabet 3 startede for to år siden telesalg for erhverv op i Nordjylland i et mindre lokale på etagen over 3Butikken på Østerågade i Aalborg. Med åbningen af det nye kontor ekspanderer 3 både på areal og medarbejdere. 450 m2 danner rammen om det nye kontor på Skiborggade i Aalborg, som vil bestå af både Soho (telesalg) og Direkte salg. Kent Hangaard, som bliver ansvarlig for Direkte Salg på det nye kontor, bruger i øjeblikket al sin tid på at få ansat de helt rigtige medarbejdere til at servicere det jyske erhvervsliv.

”Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt, og at der er tid til den enkelte kunde. Det kræver, at vi får flere medarbejdere til at servicere vores kunder, nye som eksisterende. Vi er godt i gang med rekrutteringen, så vi får de bedste lokale kompetencer til vores nye kontor,” fortsætter Kent Hangaard.

Enkle og innovative løsninger er vejen frem

Hos 3 satser man udelukkende på innovative mobile løsninger. Ny teknologi er drivkraften til enkle brugervenlige løsninger, og det kan man tydelig se på efterspørgslen fra de danske virksomheder.

”Vi har nogle rigtig gode løsninger, som vi glæder os til at udbrede endnu mere i Jylland. Vores erhvervsløsninger er nyskabende, innovative og samtidig enkle og matcher mange virksomheders behov. Vi tilbyder både færdige og skræddersyede løsninger og vores tilbud om at roame i udlandet med 3LikeHome til samme pris som i Danmark, har stor værdi for vores erhvervskunder. Oveni kommer features som eksempelvis 3Kontakt, og vores helt unikke VIP-support, som sikrer et højt serviceniveau,” forklarer Jacob Hein Knudsen, VP Business Market 3.

En populær teknologi som især tiltaler erhvervsdrivende er den cloud-baserede kommunikationsløsning, 3Kontakt. Med 3Kontakt rykker omstillingsbordet ud i skyen og gør virksomheden i stand til at modtage opkald på hovednummeret med en velkomsthilsen og køfunktion og derefter automatisk omstille til en gruppe medarbejdere i en defineret rækkefølge. Her får man et værktøj, som gør kommunikationen i virksomheden let, overskuelig og strømlinet.

Foruden features som 3Kontakt kan man hos 3 mærke, at både de sjællandske og jyske virksomheder i høj grad efterspørger internationale løsninger, såsom kerneproduktet 3LikeHome. Kunder hos 3 med 3LikeHome i deres abonnement kan bruge mobilen i alle EU lande til samme priser som i Danmark - men også lande uden for Europas grænser såsom USA, Australien og Indonesien er inkluderet. Nyligt tilføjet er Kina, som har været et efterspurgt land blandt danske virksomheder, da dansk eksport til Kina er stigende. 3Likehome inkluderer nu 47 lande, og dækker i dag ni ud af de ti lande, som Danmark eksporterede mest til i 2015.

3Business

Du kan læse mere om 3Business her:

https://www.3.dk/business/

For yderligere information:

Kontakt Lotus Ankjær Hedebroe, PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: Lotus.hedebroe@3.dk, mobil: 31 200 848.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • 3business
  • butikker og bygninger

Regions

  • Midtjylland

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 47 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale