Nyhed -

Gør dig parat. Der er flere tusinde flygtninge på vej til Sloveniens grænse

Det startede som en normal lørdag – jeg gik i kirke med familien og vi spiste bagefter med nogle venner. Så ringede telefonen: ”Gør dig parat. Der er flere tusinde flygtninge på vej til Sloveniens grænse.”

Der var aldrig tvivl om vi ville hjælpe. Et par timer senere, sagde vi velkommen til de første flygtninge, der ankom til vort land.

De så så trætte ud. Mange bar plastikbæreposer der indeholdt deres få ejendele. Jeg satte mig sammen med en teenager, som kunne tale engelsk, og spurgte ham hvorfor han var taget på denne farefulde rejse.

”Jeg havde to muligheder: at dræbe eller at blive dræbt,” sagde han. ”Jeg vil bare gerne gøre skolen færdig og leve.”

Det ville være let bare at lade som om flygtningene ikke er her, og at de ikke ”fortjener” vores hjælp. De bliver ofte stemplet, ikke bare som flygtninge og immigranter, men også som terrorister.

Det var ren glæde at se et barn smile, en baby få varmt tøj på, en far der delte mad med sine små børn, en kvinde der diskret fik nogle produkter til hendes kvindelige behov. Deres taknemmelighed var ubeskrivelig.

Den hån og foragt vi er blevet udsat for, er også ubeskrivelig. Nogle mennesker var ikke enige i ADRA´s og mine personlige anstrengelser for at hjælpe. Jeg blev kaldt mange ting. Grimme ting. Jeg blev også truet.

Men ud af alt det negative voksede en beslutning om at hjælpe endnu mere.

Flygtningekrisen har rystet mig, og de mennesker jeg lever i blandt. Vi bliver aldrig de samme igen. Jeg har rejst mange steder hen og set ekstrem fattigdom før, men den ulighed og åbenlyse sociale uretfærdighed har aldrig været så stor.

Den erfaring har forandret mig. Er jeg blevet traumatiseret? Det håber jeg ikke. Er jeg blevet velsignet? Helt bestemt.

Nogle gange har jeg følt mig trist og såret. Det var, når jeg så dem, der ikke ville forsvare de sårbare eller var uvillige til at hjælpe. Det var smertefuldt. Men på den anden side, har jeg følt mig rig og specielt velsignet ved at møde så mange inspirerende og hjælpsomme mennesker.

Flygtninge er ikke så forskellige fra os. Vi ønsker alle de samme ting: At overleve. At leve i fred. Helt enkelt at føle sig accepteret som mennesker. Hverken mere eller mindre.

Af Maja Ahac, ADRA Slovenia

I forbindelse med den Internationale flygtningedag den 20. juni kører vi og det internationale ADRA netværk en globale kampagne for at samle støtte og opbakning til flygtninge verden over. 

Du kan være med

Related links

Kategorier

  • flygtningekrisen
  • flygtninge
  • adra

Relateret materiale