Skip to main content

Har vi ringet til dig?

Nyhed   •   Mar 22, 2018 11:30 CET

Er du blevet ringet op vedrørende støtte til ADRAs arbejde? Så skyldes det, at vi i øjeblikket ringer rundt for at spørge dig og andre, om I har lyst til at støtte vores arbejde via betalingsservice.

Personalet i ADRA Danmark ringer ikke ud selv. Vi samarbejder med telemarketing-virksomheden All Ears Telemarketing. Vi har udvalgt netop All Ears Telemarketing, fordi de er en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger og uddanner mennesker med synshandicap inden for telemarketing og kundeservice.

Vi ringer ud, fordi vores arbejde for verdens fattigste er afhængigt af bidrag fra private, og vi tilstræber i øvrigt at indsamle bidrag så omkostningseffektivt som muligt.

Er det sikkert?

For at tilmelde et bidrag til Betalingsservice skal vi bruge kontonummer og CPR-nummer. Denne praksis er udviklet i samarbejde med PBS. For at skabe tryghed om denne måde at arbejde på har vores brancheforening, ISOBRO, udsendt en pressemeddelelse sammen med PBS og Finansrådet. Se pressemeddelelse fra ISOBRO og Finansrådet på ISOBROs hjemmeside.

Kan oplysningerne misbruges?

Bankoplysninger kan ikke misbruges til at hæve penge fra din konto. Pengeinstituttet er garant for, at det kun er kontoindehaveren, der kan hæve penge. ADRA Danmark bruger oplysningerne til at tilmelde til Betalingsservice – herefter bliver de slettet. Der kommer besked fra Betalingsservice, før beløbet hæves. Du kan afvise overførslen en enkelt gang eller afmelde den helt, enten i din netbank eller ved at ringe til din bank.

Hvem kan du kontakte?

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til os på tlf. 45587714 eller skrive til info@adra.dk.

Læs mere på www.all-ears.dk.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.