Skip to content
Ny sæson af HISTORYs prisbelønnede 'Alone'

News -

Ny sæson af HISTORYs prisbelønnede 'Alone'

Søndag d. 28. august er den prisbelønnede overlevelsesserie Alone tilbage på HISTORY med 13 helt nye afsnit. Syv mænd og tre kvinder skal forsøge at overleve så længe som muligt på Vancouver Island - fuldstændig alene og uden kamerahold i miles omkreds.

Udstyret med kun det allermest basale grej, deres praktiske erfaring samt kameraer til at dokumentere deres oplevelser med, skal disse modige mænd og kvinder leve totalt adskilt fra hinanden i den barske og nådesløse natur på Vancouver Island ud for Canadas vestkyst.

For at overleve må de selv finde mad og vand, bygge shelters og forsvare sig mod rovdyr. De kommer til at opleve ekstrem isolation, psykisk press og mange farlige situationer, når de står ansigt til ansigt med det ukendte. Deres mission: at overleve så længe som muligt!

Hvert afsnit af Alone byder på nervepirrende drama, når deltagerne lægger arm med Moder Natur. De udsættes for en grad af isolation, som er usædvanlig i vores moderne verden, og de skal kæmpe mod alt fra glubske bjørne og vilde pumaer til hård vind og styrtende regn.

Fast besluttede på at holde ud til det sidste, udviser mændene og kvinderne i denne sæson utrolig opfindsomhed ved at bygge snedige konstruktioner som f.eks. et fuldt funktionsdygtigt komfur, et tyngdekraft-baseret VVS-system, primitive våben, både og meget mere.

Blandt deltagerne er et tidligere medlem af den spanske fremmedlegion, en ekspert i bueskydning, en krigsveteran fra Irak og Afghanistan, en postapokalyptisk forfatter, en tidligere overlevelsesinstruktør fra USA's luftvåben og en biolog, som har studeret løver i Afrika.

Der er igen 500.000 dollars i kontanter på højkant til den person, der holder ud længst og modstår fristelsen til at gribe nødradioen og bede om at blive transporteret væk fra øen.

Klik her for et preview af første afsnit, hvor Tracy hører underlige lyde midt om natten...

Alone er produceret for HISTORY af Leftfield Pictures (Pawn Stars, Counting Cars og American Restoration), og i januar 2016 blev serien hædret med en pris for sit innovative format af The National Association of Television Program Executives (NATPE) i USA.

Sæson 2 af Alone sendes søndage kl. 20.00 fra d. 28. august på HISTORY.

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms