Skip to content
Premiere: Magiske lørdage på HISTORY

News -

Premiere: Magiske lørdage på HISTORY

Forbered dig på at blive blæst omkuld, når den verdenskendte illusionist Criss Angel udfører utrolige stunts og fantastiske tryllekunster i hans kritikerroste og særdeles underholdende serie Mindfreak, som har premiere på HISTORY lørdag d. 4. juni kl. 22.

Den amerikanske tryllekunstner og illusionist Christopher Nicholas Sarantakos - bedre kendt som Criss Angel - flytter grænserne mellem virkelighed og fantasi. Hans utrolige illusioner, livsfarlige udbryderforsøg, frygtløse fremvisninger og forbløffende fysiske præstationer har sikret ham titlen Årets tryllekunstner i USA hele fem gange i træk - som den første nogensinde.

Hans visionære tilgang til magi bevæger sig udenfor de traditionelle rammer og puster liv i en helt ny form for moderne mystik. Criss Angels bedrifter trodser naturlovene - som f.eks. at undslippe fra en bygning sekunder før den imploderer, vandre på tværs af en sø i Nevada, blive levende kremeret, trænge gennem massivt stål og invitere en gruppe af skeptikere med på en livsfarlig udfordring, hvor ét eneste fejltrin kan betyde døden.

Seerne kommer med bag kulisserne, når Criss Angel forbereder sine opsigtsvækkende numre og bagefter gennemfører dem på offentlige steder sammen med sit team. Du vil med garanti sidde måbende tilbage efter hvert af sæsonens 18 medrivende afsnit, hvor Angel udfører nogle af de mest innovative tryllekunster, der nogensinde har været vist på tv!

Criss Angel har optrådt flere timer i bedste sendetid på amerikansk tv end nogen anden tryllekunstner i historien. Ind i mellem sine mange tv-optrædener har han indtjent over 150 millioner dollars på sit live-show Believe i samarbejde med Cirque du Soleil i Las Vegas.

Han har sat flere verdensrekorder under sine shows og blev kåret som Årtiets tryllekunstner i 2009 samt Århundredets tryllekunstner i 2010 af The International Magicians Society.

Criss Angel Mindfreak - lørdage kl. 22.00 fra d. 4. juni på HISTORY.

Related links

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms