Skip to content
H2® HD lanceres i Norden - mere historie til Danmark

Press release -

H2® HD lanceres i Norden - mere historie til Danmark

Det internationale medieselskab A+E Networks® lancerer den faktuelle underholdningskanal H2® HD i Danmark den 12. november 2014 som følge af en aftale med en af de førende nordiske distributionspartnere, Canal Digital. H2 vil dermed nå ud til mere end 700.000 nordiske husstande.

H2 følger i fodsporene på den anden kanal fra A+E Networks®, HISTORY®, som blev lanceret i Norden tilbage i 2007.

H2 er en naturlig forlængelse af HISTORY, hvor information er lig med underholdning fortalt på nye, overraskende og spændende måder.Kanalen indeholder et line-up af egenproducerede serier og programmer, der giver et dybere perspektiv af alverdens historie.

Christian Høyer, Nordic Sales Distribution Director hos A+E Networks® UK, udtaler:

”Jeg er stolt af og glad for at kunne udvide vores tilstedeværelse på det nordiske marked via denne aftale med Canal Digital. H2 er det perfekte supplement til HISTORY, og kanalen giver seerne mulighed for at dykke endnu længere ned i vores fascinerende verdenshistorie, de store personligheder og afgørende historiske begivenheder.”

”Faktuel underholdning og dokumentarprogrammer er meget efterspurgt blandt vores kunder, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde en tv-kanal som H2 i Canal Digitals velkendte høje billedkvalitet. H2 har høje seertal i udlandet og er anerkendt for sin brede vifte af spændende programmer i relation til store verdenshistoriske begivenheder,” siger Jarl Søderman, adm. direktør i Canal Digital Danmark.

Programfladen på H2 fokuserer på nutidigt, underholdende og forståeligt indhold med spændende facts og medrivende handlinger.

Premiereprogrammerne inkluderer blandt andre The World Wars, Decoded og Ancient Aliens. H2 præsenterer også et Hidden History tema hver mandag aften med programmer som Cities of the Underworld og Decoding the Past.

H2 er på nuværende tidspunkt i mere end 40 lande med over 110 millioner husstande verden over. Tidligere i år lanceredes H2 i Latinamerika, og kanalen bliver lanceret i Polen den 29. oktober.

H2 er kanalen, hvor information er lig med underholdning fortalt på nye, overraskende og spændende måder. H2 graver dybere i historien og dækker konspirationsteorier, videnskab, militærhistorie, gamle kulturer og den moderne historie. Kanalen afslører forbindelserne mellem fortid og nutid og formidler alt det, vi ikke vidste om verden omkring os. H2 blev lanceret i USA i september 2011 og er Amerikas hurtigst-voksende betalingskanal blandt voksne 25-54, med tocifrede vækstrater i 2013. H2 har med stor succes samarbejdet med flere store navne som Brian Cranston (Breaking Bad), Henry Rollins (musiker), Stan Lee (skaberen af Hulk og Spiderman) og Jeremy Renner (American Hustle). H2 når ud til knap 70 millioner husstande verden over.

Topics

Categories


A+E Networks®
A+E Networks, LLC. er et prisbelønnet globalt medieselskab, som tilbyder et varieret udvalg af medier fra tv-kanaler og websites til videoer/DVD, spil og undervisningsmaterialer. A+E omfatter A&E® Network, Lifetime®, HISTORY®, LMN®, FYI™, H2™, HISTORY en Español™, Crime + Investigation™, Military HISTORY™, Lifetime Real Women®, A&E IndieFilms®, A+E Networks International®, A+E Networks Digital® og A+E Networks Consumer Products™. A+E Networks’ kanaler og programmer når ud til flere end 330 millioner husstande i over 180 lande verden over. A+E Networks, LLC. er et joint venture mellem Disney-ABC Television Group og Hearst Corporation.

A+E Networks® UK
A+E Networks UK, et joint venture mellem A+E Networks og BSkyB, er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som inkluderer HISTORY®, HISTORY® HD, Lifetime®, Lifetime® HD, Crime + Investigation™, Crime + Investigation™ HD, H2® og H2® HD. A+E Networks UK blev lanceret i november 1995 og har kanaler i 90 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten, og sender på 19 sprog til mere end 85 millioner husstande.

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms