Skip to main content

Delikat nytårsdessert; chokolademousse tilsat en stemning af brus fra AQVIA danskvandsmaskinen

Blogindlæg   •   Dec 18, 2012 15:33 CET

I samarbejde med Michelinkok Mads Refslund har AQVIA® danskvandsmaskinen udviklet et bud på den mest delikate nytårsdessert: chokolademousse tilsat et pift hjemmelavet AQVIA® danskvand. ”Jeg benytter mig ofte af danskvand i mit køkken for at opnå en livlighed og friskhed i retterne,” siger Mads Refslund.

Ingredienser:

  • 400 g mørk chokolade (kakaoprocent på 55-70%)
  • 2 dl kogende vand
  • 1,2 dl hjemmelavet danskvand
  • 2 poser isterninger
  • 3 tsk. salt

Til 8 personer - tilberedning:
Hak chokoladen fint og put den i en gryde. Hæld det kogende vand over chokoladen under omrøring. Sæt gryden over svag til medium varme indtil al chokoladen er smeltet. Klargør et isbad af koldt vand iblandet isterninger og salt. 

Hæld den smeltede chokoladeblanding i en glas- eller metalskål og placer skålen i isbadet. Pisk blandingen med en elpisker, mens danskvand hældes i med en svag, jævn stråle. Pisk indtil blandingen har konsistens som flødeskum.

Tag skålen op af isbadet og fordel chokolademoussen i 8 dessertglas. Pynt med mynte eller friske bær.

OBS: Danskvand skal have stuetemperatur for at undgå, at moussen klumper.

Om Mads Refslund

Mads var i 2003 medstifter af NOMA. I 2005 åbnede han sin egen grønsags- og fiskerestaurant MR på Kultorvet i København. To år efter åbningen – i 2007 - blev hans progressive, innovative og visionære køkken belønnet med en Michelin-stjerne. ”Mad skal pirre og forføre alle sanser – ikke blot maven. Når folk kommer ind på min restaurant skal det være som en teateroplevelse. Tæppet går op, og oplevelserne kan begynde. Min mad er let og forfriskende, tilberedt på de allerbedste råvarer. Jeg benytter mig ofte af danskvand i mit køkken for at opnå en livlighed og friskhed i retterne” siger Mads 


AQVIA
®. Et univers af bobler og brus

AQVIA® danskvandsmaskinen puster liv i det danske postevand, og er ren luksus i rustfrit stål. Den er fremstillet med design, funktion og kvalitet for øje, og gør det nemt at tilføre postevandet karakter. Skab stemning og forkæl dig selv, familie og venner ved at forny oplevelsen med bobler og brus. Og der er god grund til at vælge det gode danske postevand, som er mineralholdigt, rent og en sund måde at slukke tørsten på. Læs mere om et univers af bobler og brus på aqvia.dk