Skip to main content

Det 32 meter lange tårn begiver sig ud på sin sidste færd mod målet.

Pressemeddelelse   •   Nov 06, 2019 18:05 CET

Det er en stor opgave at transportere den såkaldte "Cold Box" til en gasfabrik.

Gennem Vejle by til AGA’s fabriksgrund i Vejle nord:
Det 32 meter lange og 61 tons tunge tårn begiver sig ud på sin sidste færd mod målet.

”Hjertet” af AGA’s nye gasfabrik ankommer til Vejle Havn tidligt den 7. 11. og fragtes i løbet af formiddagen som specialtransport gennem byen til grunden i Vejle nord, hvor tårnet efterfølgende rejses.

I februar tog markedsdirektør Ole Kronborg sammen med borgmester Jens Ejner Christensen det første spadestik til AGA’s nye fabrik til 335 millioner kroner på Nimvej nordøst for Vejle.

Torsdag den 7. november lægger et skib fra Linde Engineering i Tyskland til i Vejle Havn. Skibet bærer på en dyrebar last, som repræsenterer en længde på 32 meter og en vægt på 61 ton og derfor kræver visse specialforanstaltninger i forbindelse med transporten. Tårnet flyttes over på en specialtransport kl 7.00. Når tårnet er sikret på traileren, vil transporten til AGA’s grund i Vejle nord tage ca. 30 minutter.

”Man kan sige at skibet er lastet med ”hjertet” i fabrikken, nemlig destillationstårnet. Her tages den helt almindelige, atmosfæriske luft ind, renses og nedkøles til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet luftarterne ilt og kvælstof ændrer form til væsker, der så kan destilleres – eller adskilles - fra hinanden,” forklarer Ole Kronborg, markedsdirektør hos AGA i Danmark.

For yderligere info kontakt venligstOle Kronborg, markedsdirektør AGA A/S: Tlf. 40 54 99 01 - Email ole.kronborg@dk.aga.com

Tekniske spørgsmål bedes rettet til Ole Martensen, Deputy Plant Manager i Vejle: Tlf. 76 31 88 17 - Email ole.martensen@dk.aga.com

AGA A/S - et selskab i Linde plc. 

AGA A/S er et selskab i Linde plc, et globalt gasselskab, som med 80.000 medarbejdere i mere end 100 lande er en af verdens absolut førende leverandører af industrielle og medicinske gasser. Selskabet samarbejder blandt andet med kunder i den farmaceutiske og bioteknologiske industri, jern- og maskinindustrien, den kemiske industri, levnedsmiddel- og elektronikindustrien, samt i miljø- og sundhedssektoren. Virksomheden beskæftiger 120 medarbejdere i Danmark. I 2020 skifter AGA navn til Linde Gas. Besøg AGA på www.aga.dk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument