Skip to main content

​Maskinlæring skal gøre det nemmere for mindre virksomheder at indberette til SKAT

Nyhed   •   Apr 16, 2018 15:07 CEST

En digital selvbetjening skal sætte mindre virksomheder i stand til selv at lave deres årsrapport.

Kan man sætte strøm til revisionsbranchen? Det mener iværksætteren Niels Dahl, der står bag en digital selvbetjeningsløsning, der skal gøre det nemmere for private og små- og mellemstore virksomheder at indberette til SKAT og Erhvervsstyrelsen. I praksis betyder det, at virksomhederne selv overtager revisor-leddet.

“Vores vision er at sætte virksomheder i stand til digital selvbetjening. Virksomhederne kan selv leve op til reglerne og indberette, uden at de skal have fat i en revisor. Reglerne er så komplekse, at man skal have mange års uddannelse som revisor for at håndtere dem. Men med vores online værktøj giver du adgang til nogle data og svarer på spørgsmål, og ud fra det, udregner og opstiller vores service din årsrapport. Online-værktøjet gør altså det en revisor normalt ville gøre,” fortæller Niels Dahl, CEO og grundlægger af Digital Revisor.

Han har arbejdet med revision og softwareudvikling i 20 år, og stiftede Digital Revisor i 2016, da han kunne se, at der var et stort potentiale i at sætte strøm til revisionsbranchen.

Digital Revisor har allerede udviklet en digital platform, der henvender sig til privatpersoner. Her er det ofte ting som privat boligudlejning, forældrekøb eller udlejning af værelser, der kræver ekstra indberetninger til SKAT.

Næste skridt er at udvikle en løsning til mindre virksomheder. Her er det ofte komplicerede regler for indberetning til det offentlige, der er udfordringen. Det er netop her, at Alexandra Instituttets eksperter inden for maskinlæring er med inde over.

“Målet er at flytte revisoren fra den gamle kontrollerende rolle og i stedet få revisor over i en værdiskabende og rådgivende rolle. Ved at tilbyde en digital selvbetjening, sætter man virksomhederne i stand til selv at lave deres årsrapport og selvangivelse. Og der, hvor man har brug for hjælp, der får man naturligvis kontakt til en revisor, der kan rådgive en” forklarer Niels Dahl, der i dag har seks ansatte.

Nøglen er at forstå data

Et digitalt selvbetjeningssystem kræver, at man opbygger en motor eller en algoritme, der selv kan opstille et regnskab ud fra de input, det får fra virksomhederne samt de regler, der er i lovgivningen. Hele krumtappen i motoren er maskinlæring.

Som det næsten kan høres, så lærer maskinen ved at analysere data.

“Det er meget konkret, og handler om at fodre algoritmen med bogføringsdata, momskoder og regler fra regnskabsloven. Ud fra det skal systemet prøve at gætte, hvad posterne svarer til. Er det en udgift eller noget, der skal trækkes fra? Der er mange udfald, regler og muligheder i forhold til opstilling af årsrapport. Skattereglerne ændrer sig også løbende. Derfor tog vi kontakt til Alexandra Instituttet, for at få hjælp fra deres eksperter.” forklarer Niels Dahl.

Finder strukturer på tværs af poster

Det er netop den algoritme, der starter det hele, som Alexandra Instituttets specialister hjælper med at udvikle. Virksomheder følger nogenlunde samme struktur og er opdraget ens, og de har en vis forståelse for, hvordan et regnskab ser ud. Her giver maskinlæring mulighed for at finde strukturer på tværs af regnskaber og bogføringsdata.

Men der er afvigelser og det er netop her, at udfordringen er. Det kan eksempelvis være virksomheder som en minkfarm, der har poster, som ingen andre virksomheder har.

“Hele nøglen er at forstå data. Hvis man misforstår data, så går det galt. Det spændende er om en algoritme kan flytte en hel branche. Hvis den digitale selvbetjening skal automatiseres, så skal der være 100 procents nøjagtighed. Det er derfor, at opgaven passer til os. Udfordringen er, hvor langt man kan presse nøjagtigheden. Det kan godt ske, at algoritmen opnår 85 procents nøjagtighed, men er der en sidste hård kerne tilbage, så skal den digitale revisor huske at spørge kunden, når han eller hun indsender et regnskab,” forklarer Jan Neerbek, Senior IT Solutions Architect i Data Science and Engineering Lab på Alexandra Instituttet.

Fakta: Sådan foregår den digitale selvbetjening

For at få den digitale selvbetjening til at lykkedes, så har Digital Revisor delt processen ind i fem steps. Det første systemet gør, er at hente bogføringstal ind til Digital Revisor. Derefter skal algoritmen finde ud af, hvad der er hentet hjem og holde det op mod det regnskabstekniske.

Data analyseres og holdes op mod lovgivningen, hvilket udløser en række specifikke spørgsmål til brugeren. Algoritmen bruges også til at identificere ikke fradragsberettigede omkostninger, og til at kvalificere mulige skattemæssige afskrivninger.

Med de elementer på plads, bogføringstallene, svarene på spørgsmålene og skattefradraget, så får man en årsrapport, og en selvangivelse, som kan indberettes.

Fakta

Digital Revisor er stiftet af Niels Dahl i 2016. De står bag en platform, der sætter private og erhvervsdrivende i stand til selv at skabe deres årsrapport og indberette tal til selvangivelsen.

Digital Revisors udfordringen er at automatisere processen, så brugeren ikke selv skal vide, hvordan man får sat posterne op til SKAT. Her udvikler Alexandra Instituttets specialister en algoritme, der oversætter regnskabstallene i skatteopgørelsen.

Projektet Automatisk Erhvervsrapportering, der er med i Digitaliseringsstyrelsens strategi 2016-2020 https://digst.dk/strategier/digitaliseringsstrategien/initiativer-i-strategien-2016-2020/bedre-rammer-for-erhvervslivet/ viser, at den danske stat kan spare seks milliarder kr., hvis man kan automatisere regnskabsprocessen blandt SMV’er.

Projektet er en del af Innovativ Brug af Big Data https://www.alexandra.dk/dk/aktuelt/nyheder/2016/innovativ-brug-af-big-data.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar