Skip to main content

​Sensor-boks skal få os til at spare på vandet

Nyhed   •   Jan 04, 2018 15:38 CET

En lille sensor-boks, der opsamler data i brusebadet, skal gøre os bevidste om, hvor længe vi står i badet.

En lille sensor-boks i brusenichen, der opsamler data i brusebadet, skal gøre os bevidste om, hvor længe vi står i badet. Bag løsningen står Kolding-firmaet ShowerEcoGuide http://www.showerecoguide.com/?lang=en, der allerede har sendt løsningen i test hos flere hotelkæder samt indgået en aftale med en større boligforening og et samarbejde med Kolding Kommune. Alexandra Instituttet har hjulpet med at udvikle den platform, der opsamler dataene, og skal i starten af 2018 lave kvalitative analyser på folks adfærd i brusebadet.

Løsningen består af to dele. En sensor-boks, der bliver monteret på samme måde som en røgalarm - bare i brusenichén, og som registrerer dine bade-vaner. Det gælder lige fra, hvornår du træder ud i bruseren, hvornår du tænder for vandet og om du slukker vandet for at sæbe dig ind. Dataene bliver sendt til en communicator-del, der via symboler skal ‘nudge’ dig til at tage kortere bade.

“Sensor-boksen giver en masse viden om brusebadsadfærd, som vi omsætter til nogle virkemidler, som bliver vist på et device i brusenichen. Det kan være en tidsindikator eller jordklode, som viser, at jo længere, du står under bruseren des mindre vand vil der være på jordkloden. På den måde, så ‘nudger’ vi dig. Det er frivilligt, og grundlæggende handler det om at gøre dig bevidst om konsekvenserne ved at tage lange bade,” forklarer Thomas Munch-Laursen.

Savnede plug’n’play løsning

Han er ingeniør af baggrund og har arbejdet ti år i energibranchen, blandt andet hos Vattenfall. Ideen til ShowerEcoGuide bunder i irritation over hans egen energiregning, og i den analyse endte han i badeværelset, hvor han fandt ud af, at hvis han kunne sænke vandforbruget, så sparede han ikke bare vand og energi til opvarmning af vandet, men også udledningen til kloakken, som netop er relativ dyr i Danmark.

Samtidig kunne han se, at der ved mange af de eksisterende løsninger på markedet, som sparebrusere og vandbegrænsere, var en barriere i, at man skal montere enhed i forbindelse med vandinstallationen. Det fik ham til at tænke på, at der måtte være en smartere løsning, der var nemmere at installere.

“Målet er at rykke tiden i bruseren, fordi hvis du bare kan spare minimum ét minut under bruseren, så kan du spare vand og energi, og har dermed en god businesscase for et hotel, idrætscenter eller boligforening. Og set i helikopterperspektiv, så adresserer vores løsning også til FN’s klimaindsats, der handler om at reducere energiforbruget og derved bekæmpe klimaforandringer,” forklarer han.

I test hos hotelkæde

Løsningen er foreløbig blevet sat op i brusekabinerne på 74 værelser på fire hoteller i Danmark. Her taler man ind til håndklæde-princippet, der er de skilte, hvor der står, at hvis genbruger dit håndklæde, så sparer du miljøet for en masse vand.

Samtidig prøver man at påvirke gæsten med fysiske hjælpemidler. Man sætter blandt andet en shampooflaske op, hvor der står ‘Stop the water while using me’. Det skulle gerne tale til at gæsten slukker for vandet. Det ved man ikke, men hvis de slukker for vandet, så vil man kunne se det i de data, man opsamler.

“Vores løsning er en forlængelse af håndklæde-princippet dialogen. Vi opfordrer til at tage kortere bade. Det er frivilligt, men hvis du gør det, er der nogle klare fordele for miljøet. Hotellet får selvfølgelig færre udgifter til vand og energi, men det er ikke det budskab, der er vigtigt for gæsten,” forklarer han.

Boligforeningen kan se om kampagnen virker

Løsningen er også oplagt til boligforeninger. ShowerEcoGuide har solgt løsningen til en større sjællandsk boligforening. Det er især oplagt, fordi mange foreninger, der energirenoverer, opnår ofte ikke nogen reduktion i varmeforbruget hos lejerne. Det er typisk fordi, at lejerne efter isoleringen skruer mere op for varmen og dermed øger komfort-niveauet. Med data fra boksene vil en boligforening kunne se om en oplysningskampagne har effekt.

“Boligforeninger, der ønsker at ændre energi-adfærden hos lejerne, kan bruge løsningen til at italesætte, at tiden under bruseren har betydning. Den data, der bliver samlet op, kan boligforeningen bruge til at analysere og dermed se om de kan optimere de eksisterende energiinstallationer samt sætte ind med en oplysningskampagne,” forklarer Thomas Munch-Laursen, der understreger, at al data er anonymiseret og at en oplysningskampagne fra boligforeningen kun er vejledende.

Én million fra Kolding Kommune

ShowerEcoGuide har indgået et Offentligt-Privat Innovationspartnerskab (OPI) med Kolding Kommune, hvor Region Syddanmark har skudt én million kroner i projektet via den Europæiske Regionalfond for at se om man kan rykke borgernes tid under bruseren i kommunens idrætscentre. Her taler man ind i en fællesskabsforståelse.

“Som individ har du ikke økonomisk incitament til at tage et kortere bad efter du har spillet badminton. Med mindre vi bevidstgør dig om konsekvenserne ved lange bade, og fortæller, at de penge, som idrætscentret sparer ved kortere bade, falder tilbage på borgerne og fx kan bruges kan bruges til at købe nye fodboldmål,” fortæller Thomas Munch-Laursen.

Machine Learning i badeværelset

Det er Alexandra Instituttet, der har hjulpet med at udvikle software-delen og den IoT-platform, som samler dataene op. Alle rådata på fugt, støj, temperatur bliver samlet i en data-sky hos IBM Cloud, hvor de bliver processeret af Machine Learning og dermed beriget af noget kunstig intelligens, der finder mønstre i bad-længde og pauser i badet, og sender dem tilbage til IoT-platformen.

Senere i 2018 skal Alexandra Instituttet ind og kigge på de kvantitative data og interviewe hotelgæsterne for at høre, hvad deres opfattelse er af ShowerEcoGuide.

“Vi ved fra tidligere studier, at information i sig selv oftest ikke rykker på folks energiadfærd (og derfor sandsynligvis heller ikke på deres badepraksis), men det bliver spændende i det her projekt at få mulighed for at undersøge, hvordan vi med forskellige elementer, kombineret på nye måder, kan forsøge at skubbe lidt til den eksisterende praksis,” forklarer Mia Kruse Rasmussen, Senior Anthropologist i People, Business and Technology Lab på Alexandra Instituttet https://alexandra.dk/dk/om_os/medarbejdere/mia-kruse-rasmussen

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar