Pressemeddelelse -

Aller-magasin fortsætter succes på abonnement

En stigende efterspørgsel blandt læsere og annoncører betød, at Dossier gik op i udgivelsesfrekvens i 2018. Nu tager Aller Media-magasinet endnu et vigtigt skridt og udkommer i abonnement i både en trykt og digital udgave.

Som en del af Aller Medias målrettede abonnementsstrategi, og for at imødekomme efterspørgslen fra både læsere og annoncører, udkommer Dossier nu i abonnement. Det sker efter tre år med solid fremgang for magasinet, der udkom første gang i 2016, og som indtil nu er blevet distribueret med ELLE samt hos udvalgte samarbejdspartnere og forretninger.  

- Vi tager nu endnu et vigtigt skridt i vores strategi for Dossier, hvor vores første mål var at sikre kendskab og positionering ved at distribuere magasinet sammen med ELLE. Sidste år øgede vi udgivelsesfrekvensen fra fire til seks årlige udgivelser, og nu gør vi så Dossier tilgængeligt i abonnement i tråd med vores overordnede abonnementsstrategi, siger Charlotte Riparbelli, udgiverdirektør i Aller Media, og fortsætter: 

- Tendensen er meget klar i mediemarkedet både herhjemme og i udlandet, hvor vi ser abonnementsløsninger vinde frem, og det er også et fokusområde i Aller. Abonnementsløsninger er en del af vores markedsstrategi og en fordel for både læsere og annoncører, siger hun. 

Redaktionelt koncept med fordybelse og talk-inspirerede interview

I starten af august lancerede Aller Media Dossier i abonnement. Både i trykt form og digitalt via Aller Medias app Pling, der udover Dossier også giver adgang til 230 danske og udenlandske magasiner. Ifølge Kasper Steenbach, chefredaktør på Dossier, skyldes den fortsatte fremgang for magasinet, at Dossier har været tro mod sin identitet og turde skille sig ud.   

- Vi har siden vores første udgave i 2016 været meget bevidste om at skille os ud på det danske magasinmarked. Ikke bare for syns skyld, men fordi vi har mødt en reel efterspørgsel på indhold, der søger mere dybt end bredt, siger Kasper Steenbach og fortsætter:

- Vi er helt tydelige omkring, at Dossier ikke er for alle, men for de læsere, der vil lade sig inspirere af personer, der arbejder på at ændre verden – eller måske bare dem selv – med det, de laver, siger han. 

”Udtalt behov for fællesskaber, spejling og inspiration”

Siden den første udgivelse har Dossier bragt interviews med både kendte og mindre kendte, entreprenante mænd med et klart mål om, at de velkendte navne ikke bare fortæller den historie, de har fortalt før, men at bibringe nye erkendelser og indsigter til læseren. Ligesom det er magasinets ambition at bringe oversete, men fantastisk dygtige fagfolk frem i lyset.

- Det traditionelle karriereforløb eksisterer ikke længere. I stedet ser man bredere på, hvad det vil sige at gøre karriere, have ambitioner og få succes. Og nok så væsentligt: At opleve og overkomme nedture på vejen. Det betyder samtidig, at der i dag er et udtalt behov for at finde fællesskaber, spejling og inspiration i sit professionelle liv, og det er den profil, vi med Dossier tilbyder vores læsere, siger Kasper Steenbach.

Dossier skriver derfor ikke kun om business- og start up-profiler, men også om sportsmænd, kulturpersonligheder, politikere og forskere, så længe der er en interessant karrierevinkel i mennesket og et interessant menneske i karrierevinklen.

Magasinet udkom første gang i efteråret 2016 og har præsenteret interview med Bjarke Ingels, Nikolaj Coster-Waldau, Michael Laudrup, Johan Bülow, Viktor Axelsen, Tommy Ahlers, Mikkel Hansen, Bent Fabricius-Bjerre og mange flere.

Om Dossier:

Dossier er et interviewmagasin, der skriver til og om den entreprenante mand eller det entreprenante i manden. Magasinet bringer to-the-point-interview, der handler om det talent, den idé eller den vilje, hovedpersonerne vil ændre verden, deres branche, deres virksomhed eller måske dem selv som fagmænd med.

  • 15-20 interview pr. udgave
  • Nogle af Danmarks bedste fotografer
  • Anbefalinger af tøj, ure, biler og design
  • 6 årlige udgivelser
  • Udgivet af Aller Media

Redaktionen:

Kasper Steenbach, chefredaktør

Mads Vanggaard Thomsen, Client Manager

Kavian Borhani, digital assistent

Jonas William Abbotts, assisterende moderedaktør

Ditlev Fejerskov, digitalredaktør

Jan Gjønnes Møller, artdirector

Graham Addinall, moderedaktør

Iben Joo Frederiksen, marketingansvarlig 

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • tendens
  • fremgang
  • redaktionelt koncept
  • fordybelse
  • talk-inspirerende interview
  • identitet
  • graham addinall
  • jan gjønnes møller
  • ditlev fejerskov
  • jonas william abbotts
  • kavian borhani
  • mads vanggaard thomsen
  • bent fabricius-bjerre
  • mikkel hansen
  • tommy ahlers
  • viktor axelsen
  • johan bülow
  • michael laudrup
  • nikolaj coster-waldau
  • bjarke ingels
  • inspiration
  • spejling
  • fællesskab
  • pling
  • abonnementsstrategi
  • bedreliv
  • kasper stenbach
  • abonnementsløsning
  • charlotte riparbelli
  • abonnement
  • dossier danmark
  • elle
  • dossier
  • succes

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Kontakt

Magnus Hviid

Pressekontakt Kommunikationschef Presse og kommunikation +45 28 72 63 85