Skip to main content

Her er vinderen af Mad & Boligs Designpris 2018

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2018 16:45 CET

Efter en uges afstemning på Mad & Boligs hjemmeside blev vinderen af Mad & Boligs Designpris 2018 i dag fundet. Ikke mindre end 50 design- og arkitektstuderende og 35 meget forskellige og flotte design i FSC-certificeret træ var med i opløbet om at vinde prisen.

Designet, som fik flest stemmer, og dermed vinder Mad & Boligs Designpris 2018, blev FRAMES - designet af Emma Bukhave Vidarsson og Anna Ohmsen fra KADK.

- FRAMES er en dynamisk pendel, der med sin fleksibilitet passer til ethvert hjem. Forskydning af kantede elementer forvandler lampen fra en 2-dimensionel flade til et organisk 3-dimensionelt objekt, siger Emma Bukhave Vidarsson og Anna Ohmsen og fortsætter:

- FRAMES giver et spændende og dæmpet lysspil fuldt udslået, mens lyset forekommer skarpere, når rammerne sammenfoldes. I dagtimerne optræder pendlen som et æstetisk, skulpturelt objekt, der skaber en smuk tilføjelse til hjemmet. Det minimalistiske og simple udtryk gør lampens design tidløst, slutter de.

FSC Design Award 2018

Udover Mad & Boligs Designpris blev der også uddelt en FSC Design Award – og her valgte dommerpanelet også FRAMES. Det er første gang, at vinderen af Mad & Boligs Designpris er den samme som vinderen af FSC Design Award.

Mad & Boligs Ærespris 2018 

Sidst, men ikke mindst, blev Mad & Boligs Ærespris 2018 også uddelt. Her vandt Skagerak Denmark for deres fokus på at få lækkert design og brug af bæredygtigt træ til at gå hånd i hånd.

Vinder af Mad & Boligs Designpris 2018: FRAMES designet af Emma Bukhave Vidarsson og Anna Ohmsen

Vinder af Mad & Boligs Ærespris 2018: Skagerak Denmark

Vinder af FSC Design Award 2018: FRAMES designet af Emma Bukhave Vidarsson og Anna Ohmsen

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.