Skip to main content

Finnair Holidays anvender Amadeus Dynamic Packaging til nyt bookingsystem

Pressemeddelelse   •   Aug 14, 2017 09:45 CEST

Med Finnairs nye ferierejse brand, Finnair Holidays, så kan rejsende nemt søge efter og booke pakkerejser, uden at de behøver at give afkald på valgfrihed eller muligheden for at benytte deres flypoint.

Bookingsystemet bygger på Amadeus Dynamic Packaging, herunder Amadeus Leisure Package Internet Booking Engine (IBE), som gør det muligt at sammensætte pakkerejser i samme øjeblik, som søgningen foretages. Løsningen tager hensyn til de enkelte kunders specifikke ønsker – såsom rejsens længde og hotelstandard – samtidig med at søgeresultaterne vises inden for millisekunder.

Finnair Holidays er integreret i Finnairs loyalitetsprogram, Finnair Plus, hvilket gør det muligt for kunderne at betale hele eller dele af rejsen med deres flypoint. Desuden er GetYourGuide, et bookingværktøj til udflugter, attraktioner og aktiviteter i hele verden, integreret i systemet.

Finnair Holidays er de første til at anvende Amadeus Leisure Package løsningen i Norden, og systemet vil som en start være tilgængelig for Finnairs kunder i Finland på www.finnair.fi/holidays. Finnair er desuden det første flyselskab, som ved hjælp af Amadeus vil kunne målrette deres udbud mod flere markeder.

- Det er skønt at have en nordisk repræsentant til at anvende Amadeus Dynamic Package løsningen og dens kraftfulde front end teknologi, siger Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia. Finnair Holidays er et godt eksempel på, hvordan vi kan støtte vores kunder i at finde nye muligheder, som rækker ud over deres konventionelle forretningsområder.

- Et langt og succesfuldt partnerskab forbinder Amadeus og Finnair, siger Timo Kousa, Managing Director i Finnairs egen turoperatør afdeling. Amadeus har leveret en innovativ og fleksibel løsning, således at vi kan tilbyde vores kunder skræddersyede pakkerejser inklusiv fuld integration af vores loyalitetsprogram. Med vores nye søgefunktion kan vi tilbyde vores kunder en helt ny form for rejseplanlægning, hvilket er i tråd med vores ambition om at tilbyde kunderne unikke oplevelser, når de søger efter drømmerejsen, under flyvningen og på destinationen. 

Amadeus er en teknisk innovatør, som forbinder hele rejsebranchens økosystem – rejseleverandører, sælgere af rejser og de rejsende selv – igennem hele rejsens stadier.

Vi har mere end 14,200 ansatte, dedikeret til at servicere vores kunder og rejsende over hele verdenen. Vi har over 70 kommersielle organisationer i mere end 195 lande.

Vores hovedkontor ligger i Madrid, Spanien; vores forsknings-, udviklings- og produktcenter ligger i Nice, Frankrig; vores driftscenter ligger i Tyskland og vi har regionale kontorer i Bangkok, Boston, Dubai, Miami, São Paulo og Singapore.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar