Politkkerne vil hæve pensionsalderen igen

I 2006 og 2011 var der et politisk flertal for at hæve pensionsalderen med op til ét år hvert femte år. Forslaget blev fremlagt, da vi lever længere og længere. Folkepensionsalderen følger derved reelt set udviklingen i levetiden. Nu har virkeligheden imidlertid overhalet politikerne, da danskernes levealder stiger hurtigere end forventet i 2006 og 2011. En hurtigere indfasning i stigning i pensionsalder er derfor på den politiske dagsorden i 2017.

Hvornår kan jeg gå på pension?

Det lyder som et simpelt spørgsmål. Faktum er dog, at det er meget forskelligt, og afhænger af hvornår du er født. Den højeste pensionsalder er i dag 68 år for dem, der er født efter 1963. Forventeligt vil denne alder blive forhøjet næste gang, der er gået en fem-årig periode. Pensionsalderen vil derfor blive 69 år for dem, der er født efter 1967.

Desværre er pensionsalderen blevet synonym med, hvornår danskerne må og kan trække sig tilbage. Pensionsalderen er dog blot tidspunktet for, hvornår du kan få folkepension. Du kan faktisk få udbetalt din firmapensionsordning op til fem år før pensionsalderen. Denne løsning benytter mange danskere sig af. Det ses på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, der ligger nærmere på 63-64 år end folkepensionsalderen, der lige nu er på 65 år, for dem, der kan gå på pension i 2017.

Mere pisk end gulerod for at blive på arbejdsmarkedet

Som udgangspunkt sparer det offentlige penge, når pensionsalderen hæves. Dette er også det primære politiske formål. Et andet formål er, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det, som debatten hidtil ikke har taget højde for, er den store opsparing, som danskerne har liggende. En opsparing som kun vil være stigende de kommende år, i takt med at flere og flere selv sparer mere op til pension.

Hvis folkepensionen er den væsentligste indtægtskilde som pensionist, er der absolut intet andet end et økonomisk incitament ved at hæve pensionsalderen. Der er dermed kun pisk og ingen gulerod. Mange danskere vil derfor have mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen og trække på den opsparing, de selv har foretaget.

Hvad mener Aon?

Vi er helt enige i, at de offentlige finanser vil blive for tyndslidte, hvis der skal udbetales folkepension i for mange år. Fra politisk side er det dog naivt at tro, at langt hovedparten af danskerne dermed vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Mange danskere kan nemlig selv finansiere et par år uden folkepension.

Vi så langt hellere, at der blev givet en gulerod for som minimum at blive i arbejde til sin folkepensionsalder. På denne måde ville der både være en gevinst for politikerne og for dem, der er villige til at tage et par år mere på arbejdsmarkedet. Disse ekstra år kunne være muligheden for at have en indtægt bestående af både pension og løn.

De, der er for nedslidte til at arbejde indtil folkepensionsalderen, skal samtidig have muligheden for at trække sig fuldt ud tilbage inden da – om offentlig støtte eller vi, gennem folkepension, skal sørge for disse grupper bør som udgangspunkt være underordnet. Det er bare ren kassetænkning.

Så kære politikere: Hvis I vil have danskerne til at arbejde længere, så sørg for at få dem med jer og ikke mod jer. Alt andet er naivt og uambitiøst, da der er rigtig mange, der kan undvære folkepensionen et par år og selv betale for de første år i den tredje alder.