Gå til indhold
Havnens P-Hus. Foto: Sønderborg Kommune.
Havnens P-Hus. Foto: Sønderborg Kommune.

Pressemeddelelse -

To timers gratis parkering i Havnens P-hus i Sønderborg

Fra onsdag 22. januar står APCOA PARKING for administrationen af Havnens P-Hus, der ligger ved siden af Hotel Alsik i Sønderborg

De første to timers parkering vil fortsat være gratis, når Europas største parkeringsselskab APCOA PARKING fra onsdag 22. januar overtager administrationen af Havnens P-Hus på Nørre Havnegade i Sønderborg. Det er en del af den aftale, der er blevet indgået mellem APCOA PARKING og den nye ejer af P-huset, BMC Ejendomme A/S, som er et selskab under Bitten & Mads Clausens Fond.

BMC Ejendomme A/S købte i 2019 parkeringshuset af Sønderborg Kommune for 55 millioner kroner, efter at det havde været i offentligt udbud. Baggrunden for købet er, at P-huset er et aktiv, der spiller sammen med fondens andre byggerier i Byens Havn. Det er intentionen at gøre P-huset til et sted, hvor alle kan parkere trygt på alle tider af døgnet. BMC Ejendomme integrerer derfor videoovervågning i bygningen for at skabe sikkerhed for biler og gående. Der er desuden entreret med APCOAs vagter i forhold til runderinger døgnet rundt.

Hidtil har det været gratis at parkere døgnet rundt på de 463 pladser, som er fordelt på 12 halvdæk i P-huset på Sønderborg Nordhavn. Allerede i forbindelse med købet oplyste BMC Ejendomme dog, at det ved overtagelsen i januar 2020 ville erstattes af et tilbud om to timers gratis parkering. Fra den 22. januar er det derfor vigtigt at stille p-skiven, da den bruges til registrering af, hvornår parkering er påbegyndt.

Har man brug for at parkere i Havnens P-Hus i mere end to timer, er prisen alle ugens dage 12 kroner pr. påbegyndt time. Via en betalings-app på telefonen eller ved brug af en af det tre opstillede betalingsautomater kan man betale for eksempelvis to timers ekstra parkering. Det er muligt at stoppe sin parkering før tid, så har man på forhånd betalt for fire timer – hvoraf de første to er gratis – og kun får brug for at parkere i tre timer, stopper man nemt sin parkering og betaler dermed ikke for den fjerde time.

Overnattende gæster på Hotel Alsik kan bestille en parkeringstilladelse i hotellets reception. Dæk nummer 2 og 3 i P-huset er reserveret til overnattende gæster, som kan gå mellem hotel og P-hus ad den offentlige bro over Nørre Havnegade. Én af de tre betalingsautomater i P-huset er placeret på gangbroen.

Emner

Kategorier

Regions


APCOA PARKING blev stiftet i Danmark i 1995 og er en del af APCOA PARKING, som er Europas største parkeringsselskab.

Repræsenteret i 13 lande og administrerer 9.000 parkeringsarealer i Europa.

Administrerer i Danmark 1.500 p-anlæg, blandt andet parkeringshuse og -kældre i Axel Towers og Carlsberg Byen i København, Lyngby Storcenter, Odense P og Salling i Aalborg.

Har samarbejdsaftaler med blandt andre Tivoli og BroBizz.

Læs mere på www.apcoa.dk

Kontakt

APCOA Marketing

APCOA Marketing

Pressekontakt Marketing Department

APCOA PARKING administrerer parkeringsarealer overalt i Europa, og vi tilbyder skræddersyede løsninger og produkter til hver enkelt kunde og samarbejdspartner.

APCOA PARKING Danmarks viden og erfaring inden for parkeringsområdet er baseret på den specialviden vi har opbygget og fået om parkeringsbranchen i Danmark hen over de 25 år, som vi har administreret parkeringsarealer i Danmark. Derudover trækker vi samtidigt på den samlede viden og erfaring, der er i APCOA PARKING koncernen, som bygger på viden og indsigt fra de 13 europæiske lande, som APCOA PARKING er til stede i. Det medvirker til en unik indsigt i branchen og dens tendenser, både i Danmark men også i Europa, hvor APCOA PARKING er markedsledere inden for administration af parkering. Den viden og indsigt giver et utal af fordele for ejere af parkeringsarealer, da vi omsætter denne viden til innovative parkeringsløsninger- og produkter til gavn for vores kunder og deres parkanter samtidigt med, at det bidrager med fordele i form af indkøb, finansiel stabilitet og stor knowhow. APCOA PARKINGs filosofi er, at parkering skal være en behagelig og nem oplevelse for parkanterne, hvilket vi forholder os til ved at introducere løsninger som, udover parkering, også indtænke andre aspekter af parkantens liv i parkeringsprocessen. Navnet APCOA PARKING har gennem årtier været synonym for effektiv og professionel parkeringskontrol, og det er noget, som vi er meget stolte af.

APCOA PARKING Danmark A/S
Hjulmagervej 4B
7100 Vejle
Danmark