Skip to main content

Apollo bliver ”lokalekspert” på De Kanariske Øer

Pressemeddelelse   •   Aug 22, 2016 07:47 CEST

Lopesan Baobab på Gran Canaria

Vil tilbyde mere autenticitet på en af danskernes favoritdestinationer

I tæt samarbejde med lokale hotelejere på De Kanariske Øer satser Apollo nu på endnu mere autentiske hoteloplevelser, så rejsende fremover i højere grad kan både føle, smage og mærke, at de er på Kanarieøerne. Apollo-rejsende vil allerede fra den kommende vintersæson kunne nyde det nye koncept.

Gran Canaria har siden 60’erne været et af verdens mest populære feriesteder, og mere end et halvt århundrede senere er det fortsat blandt et af danskernes foretrukne rejsemål året rundt.

De rejsende til De Kanariske Øer har dog mange forskelligartede behov, og derfor har Apollo arbejdet på at få et endnu tættere samarbejde med lokale eksperter, så rejsegæsterne får autentiske oplevelser, som passer til netop deres rejsedrømme.

«For nogle af vores gæster er Gran Canaria en uopdaget perle, som de besøger for allerførste gang. Mens andre nærmest betragter det som deres andet hjem. På den måde er der stor forskel på, hvad de rejsende efterspørger af oplevelser og indhold på ferien. Som rejsearrangør skal vi naturligvis imødekomme de forskellige målgrupper,» forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef for Apollo.

Lokale partnere som specialister
Apollo har som tradition ikke at bygge egne hoteller men i stedet indgå samarbejde med lokale og engagerede hotelejere og kæder. Således også på De Kanariske Øer.

Resultatet er et bredere sortiment af hoteller for de mange forskellige aldersgrupper og typer rejsende. På den måde vil hotellerne på Gran Canaria fra den kommende vintersæson spænde fra håndplukkede boutiquehoteller til luksuriøse koncepthoteller og resorts.

En af Apollos samarbejdspartnere på Gran Canaria er den anerkendte hotelkæde Lopesan, som pt. har i alt 11 hoteller, hvoraf de ti af dem findes på Gran Canaria.

Fra vintersæsonen 16/17 bliver det eksklusive Lopesan Baobab Resort i Meloneras således Apollos nye familiehotel.

«Vi udvælger lokale partnere, fordi de er specialisterne. De kender deres hjemmebane bedst og gennem dem, bliver vi så at sige lokaleksperter. Sammen med dem har vi kunnet udvikle et autentisk og bredere hotelprogram, som favner alle målgrupper og behov,» slutter Glenn Bisgaard

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument