Skip to main content

Apollo storsatser på Albanien

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2018 08:16 CET

Albanien får yderligere fokus som charterdestination

Sydøsteuropa har over de seneste år vist sig at være lidt af en turistmagnet og et godt alternativ til de mere klassiske og velkendte charterdestinationer i Europa. Vejret er godt, omgivelserne smukke, og priserne stadig på et niveau, hvor alle kan være med. Apollo har for nyligt satset på charterrejser til Albanien, der nu får yderligere fokus fra rejsearrangørens side.

Apollo var den første nordiske rejsearrangør, der i sin tid satsede på Albanien som charterrejsemål. Det smukke land med den fascinerende historie og det fortsat gode prisniveau er hurtigt blevet en succeshistorie for rejseselskabet, som nu sætter yderligere blus under destinationen for den kommende rejsesæson.

"Vi ser enorme muligheder i Albanien i fremtiden. Efter succesen med Saranda i den sydlige del af landet, satser vi derfor nu yderligere på rejsemålet Durrës med direkte fly fra både København, Oslo og Stockholm til Albaniens smukke og farvestrålende hovedstad Tirana," forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Apollo bliver dermed den første danske charterrejsearrangør, der tilbyder direkte flyvninger til Albanien.

Nye hoteller på programmet
Samtidigt tilbyder Apollo hele syv nye hoteller på destinationen. Blandt andet har Apollo indgået samarbejde med koncepthotellet Fafa Grand Blue Resort, som fra sommersæsonen bliver et Apollo Mondo Family Resort.

De nye hoteller ligger i Durrës, som er kendt som et trækplaster for sommerrejser pga. de lange hvide sandstrande og temperaturer, der sniger sig op omkring de 30 grader, i højsæsonen.

"Meget tyder på, at Albanien bliver sommerens helt store rejsenyhed. Vi mærker allerede nu en stor interesse for destinationen fra de danske rejsende, hvilket bl.a. kommer til udtryk i antallet af bookinger. Og der er stor nysgerrighed, når det gælder Albanien og Durrës-området, så vi har store forhåbninger."

Priserne for Albanien starter ved 2.198 kr. pr/person.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier, cityrejser og krydstogtferier samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, som rejser til destinationer i hele verden.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for holdbare rejser og det sociale ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificerede siden 2014.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument