Skip to main content

Danskerne er ligeglade med bikiniformen

Pressemeddelelse   •   Okt 01, 2018 07:29 CEST

Tag os, som vi er på ferien

Det er højsæson for at valfarte ud i verden for at suge de sidste solskinstimer og den gode efterårsvarme ved pool og strand til sig. Men når danskerne hopper i bikini og badeshorts for at tanke op på varme og D-vitamin til vinteren, så bekymrer de sig ikke om formen. Hverken kost- eller motionsvaner lægges således om før afrejse, og slankekur kan da slet ikke komme på tale. Ni ud af ti (89 pct.) ændrer nemlig intet før strandbesøget på ferien. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.017 danskere fra hele landet.

Mange danskere pakker lige nu kufferten for at nyde, at de endnu kan finde efterårets sidste varme og solskin blot få timers flyrejse fra Danmark. Med i kufferten er næsten sikkert både badetøj og badelagen, så noget af ferien kan nydes ved pool og strand.

Men når vi rejser ud, så bekymrer vi os ikke om bikiniformen. Således svarer ni ud af ti (89 pct.), at de hverken ændrer motions- eller kostvaner før ferien og ej heller går på en god gammeldags slankekur.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Tag os, som vi er
I stedet er holdningen, at langt størstedelen af os ikke ændrer noget som helst på den front, inden vi drager afsted med kuffert og familie under armen.

”Mens vi for år tilbage ofte så eksempler på, at rejsende havde været på decideret slankekur før ferien, så er holdningen blandt mange af vores gæster ændret de senere år. Mange af os dyrker jo i forvejen masser af motion året rundt, og vi har fokus på sunde madvaner – også selvom vi ikke skal på ferie. På den måde er der hverken brug for mere motion eller kure,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Sundheden har sneget sig ind i ferien
Samtidigt er det blevet mere og mere populært at tage hverdagens gode motions- og kostvaner med på ferien. Aktiv ferie er en tendens i konstant stigning, og mange vælger desuden de sunde alternativer som en del af feriekosten.

”Der er ingen tvivl om, at aktiv ferie, hvor man dyrker motion som en del af rejsen samtidig med, at man får slappet af og nydt kvalitetstid med familien, er noget, der taler til flere og flere. Det er ikke længere kun hende, der dyrker triatlon, som nyder en ferie med mulighed for aktivitet. Det er alle typer rejsende. Og ofte er vores tilbud kombineret med mulighed for forplejning på resortet, som tager udgangspunkt i gode og sunde råvarer, men som samtidigt smager lækkert, fordi mantraet er, at sundhed ikke er lig med at gå på kompromis,” forklarer Glenn Bisgaard.

På tværs af kønnene er der i øvrigt ikke forskel på data. Hverken kvinder eller mænd tyer til slankemad eller fornyelse af fitnessabonnementet, når ferien er bestilt.

Om Apollo Rejser
Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument