Skip to main content

Flere rejser igen til Tyrkiet

Pressemeddelelse   •   Apr 16, 2018 07:51 CEST

Tyrkiet på vej tilbage i danskernes rejsevaner

Over årene har Tyrkiet været et yndet rejsemål blandt mange danskere. Det varme klima, det smukke landskab, de gode priser og muligheden for at opleve en helt anden kultur samt et indbydende køkken blot små 4 timers flyrejse væk har været tillokkende. De senere år har mange dog fravalgt Tyrkiet i perioder. Nu oplever Apollo, at interessen for rejser til Tyrkiet igen er i kraftig vækst. Antal bookinger til Tyrkiet er således knap fordoblet i år sammenlignet med sidste år. Derfor udvider Apollo nu også med direkte fly fra Aalborg til Tyrkiet fra juni til oktober.

De senere år er turismen i Tyrkiet gået op og ned. Men noget tyder på, at Tyrkiet igen er flyttet ind i danskernes bevidsthed, når de trænger til at trække stikket og udskifte hverdagens logistik med sol og varme i kroppen, lange dage på stranden, hyggelige gåture i bazaren og kvalitetstid med familien.

Apollo oplever således netop nu massivt stigende interesse for rejser til Tyrkiet. Sammenlignet med samme periode sidste år er antallet af bookinger til Tyrkiet således steget med 75 pct.

Det er særligt rejselystne gæster fra Jylland, der trækker tallene op, og antallet af rejsende fra fastlandet til Tyrkiet udgør indtil videre halvdelen af det samlede antal bookinger til Tyrkiet.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de senere års periodiske turbulens i Tyrkiet er gået meget ud over landets turisme. Så det er glædeligt, at mange danskere igen har fået det gæstfrie Tyrkiet i kikkerten som rejsemål,” mener Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Meget ferie for pengene
Tyrkiet har da også meget at byde på, og landets priser er stadig helt i bund sammenlignet med mange af de andre destinationer, som blot ligger knap 4 timers flyrejse fra Danmark.

”Man får stadig rigtigt meget for pengene i Tyrkiet sammenlignet med mange andre typiske charterrejsemål, og det er da også noget af det, som virker tillokkende på gæsterne. For det første er rejsen prismæssigt i den lave ende, og for det andet kan man spise god og typisk tyrkisk mad for meget få penge samt shoppe til en slik i bazaren. Der har ganske enkelt ikke været den samme udvikling i priserne i Tyrkiet, som der har på mange andre rejsemål,” forklarer Glenn Bisgaard.

Apollo oplever da også, at mange booker sig ind på mere luksuriøse hoteller i Tyrkiet, netop fordi man får meget for ferieskillingen. Således ligger de mest bookede hoteller i Tyrkiet i kategori 4 eller 4+.

Sommer i Tyrkiet – nu også fra Aalborg
Over sommeren flyver Apollo til Gazipaza i Tyrkiet fra København hver lørdag, mens flyet letter fra København til Antalya hver onsdag.

Desuden tilbyder Apollo rejser fra Billund til Gazipaza hver søndag hele sommeren igennem, og som noget helt nyt flyver Apollo også direkte fra Aalborg til Antalya hver lørdag i perioden juni til og med efterårsferien i oktober.

Indtil videre er 60 pct. af bookingerne i Tyrkiet denne sommer gennem Apollo i feriebyen Alanya, mens de øvrige 40 pct. kommer til at feriere i smukke Side, der bl.a. er kendt for de lange sandstrande samt den gamle bydel, hvoraf flere dele er dateret helt tilbage til det 2. århundrede.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier, cityrejser og krydstogtferier samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, som rejser til destinationer i hele verden.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for holdbare rejser og det sociale ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat, Skoleglæde.nu og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificerede siden 2014.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument