Skip to main content

Forlæng sommeren her

Pressemeddelelse   •   Sep 08, 2014 11:41 CEST

Solen bager stadig, hvis snuden vendes mod eksempelvis Kreta, Marmaris eller Alanya

Arbejdscomputeren er blevet tændt, vagtplaner og logistik er igen en stor del af hverdagen, og sensommeren har for alvor ramt Danmark med regn og rusk. Det er dog muligt at forlænge sommeren og suge en ekstra portion D-vitamin til sig, hvis man vil ruste sig ekstra godt til vinteren. Sommeren kan bl.a. forlænges på Kreta, i Marmaris eller Alanya – og til priser fra under 2.500 kr.

De fleste danskere har efterhånden lagt sommerferien bag sig og er vendt tilbage til jobbet. Og det samtidig med, at den danske sensommer bestemt ikke viser sig fra sin mest solrige og lyse side.

Higer man derfor stadig eller igen efter sol og varme, så er der fortsat masser af sommer at hente på bl.a. den idylliske græske ferieø Kreta, i hyggelige Marmaris i Tyrkiet samt i populære Alanya.

”Vil man forlænge sommeren og have solgaranti nu her september og oktober, er Kreta, Marmaris og Alanya klart vores bedste bud. Her er stadig temperaturer vel over 20 grader – også selvom man kommer ind i september og oktober. Vi har derfor også igen i år valgt at forlænge sæsonen i Alanya med sidste udrejse den 26. oktober. Det gjorde vi sidste år med stor succes, da klimaet og golfbanerne er helt i top samt priserne i bund,” lyder det fra Glenn Bisgaard, Kommunikationschef for Apollo.

Solferie på en anden måde

Der kan være mange gode grunde til at hive en uge eller to ud af kalenderen for at opleve netop disse destinationer i de kommende måneder.

Der er altid masser af charme ved at besøge eksempelvis Marmaris med de mange bazarer, spisesteder, vandet og nabobyen Icmeler lige omkring hjørnet. Men tager man af sted mod slutningen af sæsonen, vil man opleve en helt anden ro og rytme på de fleste charterdestinationer, som man ikke finder i højsæsonen,” mener Glenn Bisgaard og fortsætter:

”Herudover er det en noget anden pris, man betaler for ferien i de kommende måneder. Og med sig i bagagen hjem får man lidt ekstra velvære, varme og sol, som man kan tage med sig langt ind i vinteren.” 


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

 

Vedhæftede filer

PDF-dokument