Skip to main content

Hver tredje dansker dyrker motion på ferien

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2018 08:45 CET

Det er populært at prioritere træning på rejsen

Når danskerne drager afsted på ferie er det ikke kun for at ligge i solstolen dagen lang. Mange ser deres snit til at udnytte ferien til at dyrke motion i nye omgivelser. Ferie anses af mange som en ideel mulighed for at holde en pause fra en travl hverdag, og samtidig gøre noget godt for krop og sjæl, hvorfor hver tredje dansker vælger at træne på ferien. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Trods hektiske hverdage formår mange danskere at finde tid til en sund og aktiv livsstil. Det samme gør sig gældende, når de drager afsted på ferie, hvor hver tredje (31 pct.) vælger at bruge tid på træningen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Nye træningsformer kombineret med afslapning

Selvom mange danskere hopper i løbeskoene eller svømmer et par baner i poolen på feriedestinationen, så foretrækker 15 pct. alligevel at træne lidt mindre på ferien, end når de er derhjemme.

Hos Apollo er der et stort fokus på aktive ferier med håbet om at holde de gode takter fra hverdagen ved lige.

Glenn Bisgaard, Kunde- og kommunikationschef for Apollo, fortæller, at de med ’’Apollo Sports’’ tilbyder en lang række sportshoteller med aktiviteter for hele familien:

’’På sportshotellerne giver vi vores gæster mulighed for at afprøve mange forskellige sportsaktiviteter. Nye aktiviteter de kan lade sig inspirere af og måske endda fortsætte med at dyrke, når de kommer hjem fra ferien. Danskerne virker til at synes om denne ferieform, for i 2017 oplevede vi en vækst på mere end 10 pct. solgte sportsophold sammenlignet med 2016.’’

Mere end hver tredje træner aldrig

Selvom hver tredje træner på ferien, svarer 37 pct. af danskerne, at de hverken træner derhjemme eller på ferien.

’’I en travl hverdag, hvor hverdagsprogrammet står på job, madlavning og huslige pligter, kan det være svært at finde tid og overskud til træning. Vi gør dog vores bedste for at skabe omgivelser, både ved vand og strand, der indbyder til træning i afslappende omgivelser,’’ forklarer Glenn Bisgaard.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier, cityrejser og krydstogtferier samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, som rejser til destinationer i hele verden.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for holdbare rejser og det sociale ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificerede siden 2014.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Vedhæftede filer

PDF-dokument