Skip to main content

Krydstogt hitter blandt børnefamilier

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2017 08:31 CET

Tiderne, hvor krydstogtskibe var fyldt til randen med grå stænk og gangstativer er for længst forbi. Nu tiltaler krydstogt en meget bredere målgruppe, og mange flere er tiltrukket af cruise-konceptet. Særligt børnefamilier drømmer om at tage på krydstogt, og hver femte forælder (19 pct.) nævner faktisk krydstogt som en af deres foretrukne ferieformer. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Kolde drinks på dækket, adgang til pools, flere destinationer i én og samme ferie og temaer samt aktiviteter for både børn og voksne.

Krydstogt er en alsidig ferieform, der kan skræddersys ned til nærmest mindste detalje ift. ønsker til ferien.

Det tiltaler tilsyneladende særligt de danske børnefamilier, der i stor stil tilkendegiver, at de drømmer om et cruise.

Således fortæller fire ud af ti (43 pct.) med hjemmeboende børn, at de godt nok ikke har været på cruise, men at ferieformen er på deres liste over rejsedrømme.

Samtidigt foretrækker knap hver femte børnefamilie (19 pct.) krydstogt som ferieform.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Sammen og hver for sig
Selvom krydstogt tilsyneladende er særligt attraktivt for familier med børn, så drømmer mere end hver fjerde af den generelle befolkning (27 pct.) om at opleve verden fra havet.

Samtidigt er antallet af danskere, der peger på krydstogt som favoritferieform kun lige knap på højde med børnefamilierne (16 pct.).

”For mange børnefamilier er krydstogt en god ferieform, fordi der, ligesom ved charterferie med fx børneklub, hele tiden er noget at lave for hele familien. Og har man lidt større børn, så vil man opleve, at mor og far kan sidde og nyde en langsom morgenmad, mens ungerne er på skattejagt eller brænder energi af i poolen lige ved siden af. Det betyder ofte, at hele familien får en super god ferieoplevelse – sammen og med fokus på det, som det enkelte familiemedlem forbinder med ferie,” mener Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Fleksible cruiserejser et er hit
Ser man på, hvilke aldersgrupper, der primært lader sig tiltale af at tage på krydstogt, så er det da også de yngre målgrupper, der peger på, at de drømmer om at tage på krydstogt.

Mens mere end fire ud af ti (43 pct.) af de 30-39 årige har cruise i feriekikkerten, så gælder dette blot knap hver femte (18 pct.) af dem mellem 60-69 år.

Hele cruise-konceptet har måske i en del år haft et lidt støvet ry. Men vi ser en stor opblomstring blandt vores rejsende ift. krydstogter i disse år. Særligt yngre par, børnefamilier og familier, der rejser flere generationer sammen, fylder meget på krydstogtskibene i hele verden.”

Særligt de mere fleksible og eksotiske krydstogt destinationer tiltaler de yngre generationer af krydstogtrejsende:

”Desuden har vi oplevet, at flere yngre vælger krydstogt som ferieform efter, at vi har lanceret vores løsning med fleksible krydstogter, som man selv kan sammensætte. De fleste vil nok også mene, at det er mere charmerende at rejse rundt med skib end med fx bus eller tog, hvis man skal se flere destinationer på en rejse. Og derudover er der over de seneste år kommet mange flere eksotiske destinationer på vores cruiseprogram, så man eksempelvis kan opleve Caribien eller Asien fra søsiden,” slutter Glenn Bisgaard.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.