Rundrejser til unge mellem 20 og 40; til singler og par

Pressemeddelelse  •  2011-01-18 13:40 CET

”Unge mennesker rejser mere og mere. Og er ligeledes blevet mere og mere selektive. Det skal være unikt og autentisk. Med Shoestring rundrejser hos Apollo tilbydes de danske unge en velorganiseret rundrejse til et oversøisk rejsemål som Kenya, Egypten, Sydafrika, Cambodja, Vietnam eller Costa Rica sammen med andre unge fra Europa. Ruten er tilrettelagt, overnatningsstederne er booket på forhånd og transportformerne mellem punkterne er på plads. Samtidig er der en lokal rundrejseguide med, som ved alt om det pågældende land. I Kenya er det således en kenyaner eksempelvis. Det betyder, at de unge alene kan koncentrere sig om indholdet af rejsen og de nye rejsefæller, som har ønsket præcis den samme rejse, og som kommer fra både Danmark men også andre europæiske lande”, fortæller Rikke Koks Andreassen, PR-chef hos Apollo.

Aldersgruppen er 20-40 år, og hovedparten af de unge, der vil booke, er uafhængige med egen indtægt. Der er både rundrejser til par og til singler. Rejsemålene er oversøiske, eksempelvis Kenya, Egypten, Sydafrika, Botswana, Cambodja, Kina, Thailand, Vietnam, Costa Rica, Cuba, Mexico, Brasilien, Ecuador, Peru, Jordan, Marokko og Syrien. 

”Rundrejserne for unge er kreeret, så de matcher de unges ønsker 100 %. Det gælder indholdet af rejserne, men det gælder også graden af fleksibilitet. Basisproduktet, som tæller hotel samt transport mellem stederne, ligger fast - på faste datoer. Det fleksible er oplevelserne. Her kan man gøre brug af lokalguidens ekspertise, få nys om helt specielle udflugtsmål på rejsemålet eksempelvis, og hoppe med på en sådan”, slutter Rikke Koks Andreassen.

I øjeblikket tilbydes 35 rundrejser for unge, og planen er i løbet af 2011 at øge til 50 forskellige.  

Rundrejserne til unge kan både bookes via telefon og online på www.shoestring.dk

Priseksempel: 15 dages Cuba-rundrejse vil koste cirka 11.000 kr. En normal rundrejse hos Discover by Apollo koster cirka 15.000,- kr.

 

 

 

For mere information :

PR-chef, Rikke Koks Andreassen, Apollo: 35201005 / 22201340

Chef for Discover by Apollo, Inge Beyer, 35201254 / 22201306

 

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og har totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1.600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Playitas er det nye, store sportsresort på Fuerteventura.

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.