Skip to main content

Vinter er bedst til aktiv ferie

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2016 09:40 CET

Løb på stranden på Fuerteventura

Ski og sneengle for hele familien på Sydeuropas pister eller træning og farverige isdesserter i behagelige temperaturer under syden sol på De Kanariske Øer. Vintermånederne er nu engang bedst til aktiv ferie. Hver sjette dansker (14 pct.) foretrækker således at rejse ud i vintermånederne for at forkæle både krop og sjæl. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Aktiv ferie er blevet lidt af en folkesport for mange danskere. Vi drages af muligheden for at være sammen med familie og venner og for at kombinere ferie med det at være mindst lige så aktive på ferien, som vi er i hverdagen.

Og spørger man danskerne, hvornår i løbet af året, det er bedst at rejse på ferie for at kombinere rejseoplevelser med træning, så peger de fleste på, at det er det om vinteren.

Således mener knap hver sjette dansker (14 pct.), at vintermånederne er de bedste, når det gælder aktiv ferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Populære Kanariske Øer indbyder også til aktiv ferie
Udover at vinteren naturligvis er sæson for skiferier i både nord og syd, så er det også i vintermånederne, at temperaturerne sydpå er gode til aktiv ferie for hele familien.

”Vinteren er helt klart blevet en af højsæsonerne for salget af træningsrejser. Tager vi eksempelvis udgangspunkt i Fuerteventura og De Kanariske Øer generelt, som rigtig mange danskere foretrækker om vinteren, så kan sommertemperaturerne nemt snige sig op på 30 grader. Mens vi i vintermånederne oplever, at temperaturerne holder sig omkring de behagelige 20 grader. Nogle foretrækker det ene, når de skal være aktive på ferien, andre det andet. Men vinteren bliver mere og mere populær,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo, der også fremhæver, at Apollos helt nye sportsresort La Pared på Fuerteventura, der er et slaraffenland for bl.a. de surf-interessede, allerede er kommet rigtig godt fra start for vintermånederne.

Høj puls i Thailand
Fuerteventura, Lanzarote og Gran Canaria er blandt de destinationer, som flest drages af, når ferien skal involvere sved på panden og lidt højere puls, men også Thailand er et populært rejsemål, når det gælder aktive rejser i vintermånederne.

”Har vi mulighed for 14 dages ferie i vintermånederne, så vælger mange danskere Thailand, når rejsen også skal byde på træning. Specielt perioden i og omkring jul og nytår plejer at være populær, og det ser den bestemt også ud til at være i år,” forklarer Glenn Bisgaard.

Mens knap hver sjette foretrækker aktiv ferie om vinteren, så hælder mere end hver tiende (11 pct.) til, at det er bedst at rejse på aktiv ferie om sommeren, mens knap hver tiende (8 pct.) foretrækker efteråret og blot 7 pct. fremhæver forårsmånederne som bedst til formålet.

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.