Skip to main content

Arkitema prækvalificeret til internationalt sejlsportscenter i Aarhus

Nyhed   •   Sep 11, 2013 15:10 CEST

I alt fem teams skal komme med deres bud på det kommende Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Et nyt byggeri, der skal byde sejlende velkommen ved indsejlingen til lystbådehavnen for foden af Risskov.


Aarhus sætter alle sejl til for et nyt, internationalt sejlsportscenter

Det kommende sejlsportscenter skal afspejle dansk sejlsport. Centret har nationale og regionale talent- og elitesejlere samt lokale ungdomssejlere som primære brugergrupper. I centret får de optimale trænings- og konkurrencebetingelser. Derudover skal sejlsportscenteret danne ramme om såvel nationale som internationale regattaer og sejlsportsstævner. Således vil sejlsportscentret blive en vigtig formidler af sejlsporten og gøre den mere synlig i borgernes bevidsthed.


Et omfattende byggeri til sejlsporten

Projektet har et samlet etageareal på ca. 3.450 m² på en 3.000 m² grund beliggende på den nordlige havnefront ved Aarhus Lystbådehavn. På denne grund skal der opføres et bygningskompleks med to bådhaller, værksteder, omklædningsfaciliteter, administrations-, undervisnings- og mødefaciliteter, herunder VIP lokaliteter samt multifunktionelle lokaler for afholdelse af bl.a. skippermøder, stævnearrangementer, træningssamlinger incl. overnatning m.v.


Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål, der har bevilget penge til arkitektkonkurrencen.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy