Skip to main content

Arkitema vinder stort boligprojekt i Nacka, Sverige

Nyhed   •   Dec 05, 2012 11:30 CET

Der indkom i alt 24 forslag til grundkøbskonkurrencen om 3 nye boligprojekter i Nacka. Arkitema vandt sammen med Sjælsø grundkøbet på Björknäs i Nacka Kommune, der er nabokommune til Stockholm. I alt  7.000 kvm svarende til ca. 240 boliger til unge nackaboere!

Arkitemas boligekspertise
Arkitema er i Danmark anerkendte boligarkitekter med værker som Sluseholmen, Skanderborg Bakker og Åkrogen i Aarhus. Med opkøbet af Arkitema DOT i 2011 og med partner Jørgen Bach bosat i Stockholm med sin familie er Arkitema rykket endnu tættere på det svenske boligmarked. Senest med opførelsen af Prästgården i Gustavsberg og med Lilla Essingen centralt i Stockholm godt på vej.

- Med Nacka boligprojekter får vi sammen med Själsö mulighed for at vise Nacka Kommune hvad Arkitema kan. Vi ser frem til samarbejdet, og til at den næste generation af nackaboere kan bo i smukke træboliger, der følger landskabets kurver”, fortæller Jørgen Bach fra Arkitemas tegnestue i Stockholm.

Præfabrikerede boliger i træ
Arkitema har stor erfaring med præfabrikation og samarbejder i Nacka boligerne med svenske Moelven om at udføre boligerne som et eksperimentelt træbyggeri i fem etager med facader i lyse træ lameller. Boligerne udnytter stedets faldende terræn ved at stå på søjler og på den måde lade landskabet fortsætte ind under husene - et sjældent syn i Sverige, hvor man som regel sprænger klippen væk før man bygger. Den mere holistisk orienterede tilgang er en af de kvaliteter, Arkitema kan tilføre det svenske boligmarked og er samtidig medvirkende til at gøre opførelsen billigere og mere effektiv.

Data
Adresse: Björknäs, Nacka, Sverige
Bygherre: Nacka Kommune
Arkitekt: Arkitema
Landskab: Arkitema
Udvikler: Sjælsø

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.