Skip to main content

Hædrende omtale for Sandnes Rådhus i Norge

Nyhed   •   Mar 26, 2015 08:58 CET

I den netop afgjorte åbne internationale arkitektkonkurrence placerer Arkitema Architects sig i toppen. I alt blev der indleveret 57 forslag fra 13 forskellige nationer.

Med den hædrende omtale i konkurrence om det nye Rådhus i Sandnes understreger Arkitema Architects sin skandinaviske ambition. En ambition der sammen med fusionen med norske ELN Arkitekter markerer, at tegnestuen er ved at få et solidt fodfæste i Norge.

I dommerbetænkningen bliver Arkitema Architects’projekt bl.a. fremhævet med ordene:

“Utkastet gis hedrende omtale fordi utformingen av etasjeplaner med dagslys gjennom de sirkulære atriene vil kunne gi mange fine romlige opplevelser. Utkastet er gjennomarbeidet og godt presentert”. (Kilde:nyttraadhussandnes.no)


En by i vækst
Sandnes er en livskraftig by, præget af optimisme og i stærk vækst. Med over 72.000 indbyggere er byen blevet Norges 7. største by. Kommunen har i mange år hatt en kraftig befolkningstilvækst og derfor vedtog byrådet at udskrive den åbne arkitektkonkurrence.

I Arkitema Architects’ forslag er byrådssalen bygningens hjerte og synlig både internt på rådhuset og for de mange indbyggere i Sandnes, der opnår et visuelt indblik i det politiske arbejde. Hermed bliver salen et fysisk billede på den norske tradition for demokratisk transparens.


Arkitema Architects’ oslokontor
Siden 2012 er antallet af medarbejdere på Arkitema Architects' Oslo-kontor steget fra 14 til 31. Især opgaver inden for sundheds- og læringsområdet er årsagen til væksten. I Nordnorge arbejder Arkitema Architects på to skoleprojekter, mens Oslo-kontorets for tiden største projekt omfatter ca. 40. 000 m2 ombygning og nybygning af Södertälje sjukhus. Et projekt der foregår i samarbejde med BSK Arkitekter i Sverige. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.