Skip to main content

Norsk videregående skole bliver bæredygtigt fyrtårn

Nyhed   •   Mar 30, 2015 09:49 CEST

Byens unge i Målselv Kommune i Nordnorge kan nu se frem til en ny videregående skole, der udover at være bæredygtig samtidig tilbyder moderne læringsrum.

Arkitema Architects vandt tilbudskonkurrencen i 2014 hvorefter projektet har udviklet sig som et samspil mellem bygherre, brugere, ingeniør, entreprenør og arkitekt. Siden har der været en frugtbar brugerproces, og Bardufoss Videregående skole er i denne uge fremlagt for offentligheden i landsdelen Troms i Nordnorge.Politisk er der allerede stor velvilje for projektet:

“Skolen vil bli et miljømessig fyrtårn i forhold til å bygge mest mulig energieffektivt. Og det er noe vi er stolte av, samtidig som det vil gi et tilbud til elevene som er tilpasset dagens behov for undervisning”, udtaler Line Fusdahl fylkesrådsleder i Troms (svarende til amtsrådsformand). 
(kilde: nordlys.no)

Den 7.500 kvadratmeter store skole bliver indviet i 2017, og har et budget på 311 millioner norske kroner.

Norsk vækst
Generelt oplever Arkitema Architects en fremgang i Norge, hvor vi i martsmåned fusionerede med norske ELN Arkitekter og derfor er antallet af medarbejdere på Arkitema Architects' Oslo-kontor steget fra 14 til 31. Især opgaver inden for sundheds- og læringsområdet er årsagen til væksten. Oslo-kontorets for tiden største projekt omfatter ca. 40. 000 m2 ombygning og nybygning af Södertälje sjukhus. Et projekt der foregår i samarbejde med BSK Arkitekter i Sverige.

Fakta
Adresse: Rustadhøgda på Bardufoss, Målselv
År: 2014-2017
Omfang: 7.500 m²
Bygherre: Troms Fylkeskommune
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: COWI, Solhaug
Totalentrepr.: NCC
Præmiering: Vinder af tilbudskonkurrence 2014

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy