Skip to main content

Sammen med KPC og Balslev vinder Arkitema OPP-projekt om et Center for Stråleterapi

Nyhed   •   Jun 14, 2013 12:20 CEST

Et team bestående af KPC, Balslev og Arkitema har netop vundet OPP-konkurrencen om Næstved Sygehus’ Center for Stråleterapi – et projekt til 100-120 mio. kr.

Flere kræftpatienter får hurtigere behandling

Langt flere kræftpatienter kan komme hurtigt til strålebehandling af høj kvalitet, når Region Sjælland i 2015 udvider Stråleterapien på Næstved Sygehus med yderligere to stråleacceleratorer.Byggeriet skal udføres som offentlig-privat partnerskab og er historisk ved at være Danmarks første OPP hospitalsprojekt. 

“Vi får et stort og stærkt center for stråleterapi med den nyeste generation af acceleratorer, der kan strålebehandle med høj præcision”, fastslår regionsrådsformand Steen Bach Nielsen.Udvidelsen fra tre til fem stråleacceleratorer betyder, at Næstved Sygehus kan udføre mindst 10.000 flere strålebehandlinger om året.

Den bedste funktionalitet

Arkitemas tilbud blev valgt blandt tre tilbudsgivere. Det var både det økonomisk mest fordelagtige, og projektet med de bedste løsninger.

Kilde: Building Supply

En ny og bedre løsning

Hos Arkitema fortæller Jesper Bo Jensen, der er kreativ leder i Arkitema Sundhedsafdeling, at projektet bygger til den eksisterende strålebehandling, men placerer strålekanonerne på den modsatte side af ankomstpladsen. “Ved at foreslå denne løsning sikrer vi en både åben og venlig ankomstsituation, og vi skaber en tættere kobling mellem den eksisterende bygning og tilbygningen. Denne disponering sikrer samtidig mindst mulige gener i opførelsesperioden, da de eksisterende strålekanoner kan være i drift i hele byggeperioden”, pointerer Jesper Bo Jensen.


Fakta

Adresse: Næstved Sygehus

Omfang: ca. 2.000 m²

Bygherre/OPP bestiller: Region Sjælland

Arkitekt: Arkitema

Landskab: Arkitema

Ingeniør: Balslev

Totalentreprenør/OPP leverandør: KPC-Byg A/S

År: 2013-2015

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar