Skip to main content

Senior Partner hos Arkitema Architects, Thomas Carstens, fylder 60 år d. 15. februar 2018

Nyhed   •   Feb 09, 2018 09:18 CET

Senior Partner hos Arkitema Architects, Thomas Carstens

Thomas Carstens har gennem de seneste tre årtier været en af Arkitema Architects mest centrale skikkelser. Siden han dimitterede fra Arkitektskolen i Aarhus i 1987 har Thomas været ansat hos Arkitema, som gennem årene har udviklet sig til at blive en af nordens største arkitektvirksomheder. I 1995 blev han udnævnt som Senior Partner i Arkitema, og han har derfor spillet en stor rolle i udviklingen af virksomheden. Thomas er bosat i Aarhus, men har i en årrække boet i Norge, hvor han har stået i spidsen for etableringen af Arkitemas kontor i Oslo.

Thomas arkitektur er præget af en klassisk forståelse for materialer og proportioner i et formsprog, der altid virker nærmest selvfølgeligt på stedet. Det har resulteret i nogle af Arkitemas mest markante byggerier her i blandt HK og KL bygningerne i København, Samsø Energiakademi, Nørre Vosborg og Vojens Isstadion. 

Thomas har altid haft en særlig interesse for kulturprojekter, og har blandt andet modtaget Eckersberg Medaillen for den smukke restaurering af herregården Nørre Vosborg ved Vemb i Vestjylland. Selvsamme erfaringer og kompetencer benytter han på Arkitektskolen i Aarhus, hvor han som ekstern lektor underviser de kommende generationer i transformation af historiske bygninger.

Thomas arbejde er altid kendetegnet ved et meget højt fagligt niveau, stor entusiasme og en god portion beskedenhed. Han har en stor kærlighed til naturen, og bruger derfor en del af sin fritid på at sejle i kajak og gå på jagt.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy