Skip to main content

​Arkitema Architects tegner Danske Bank i Aarhus

Pressemeddelelse   •   Mar 11, 2016 06:30 CET

Danske Bank har løftet sløret for deres kommende kontordomicil i Aarhus, der skal samle flere af virksomhedens funktioner. Arkitema Architects har tegnet bygningen, hvis arkitektoniske koncept går igen i flere af Danske Banks kommende kontorer

Danmarks største bank, Danske Bank, får et arkitektonisk ansigtsløft, når de i de kommende år opfører et nyt kontordomicil i Aarhus, som Arkitema Architects har tegnet. Bygningen med seks etager og på 11.000 etagekvadratmeter skal huse ca. 650 medarbejdere i Sydhavnen i Aarhus.

“Kontorhuset bliver kompakt, hvilket er vigtigt for at skabe optimale forbindelser mellem medarbejderne, som skal arbejde i bygningen. Men et åbent stueplan med mange indgange, bygningens forskudte gavle, der skaber terrasser til udeophold, og de store vinduespartier, som trækker lys dybt ind i bygningen, bryder med det kompakte udtryk. Bygningen signalerer dermed både åbenhed og imødekommenhed,” fortæller Kim Risager, arkitekt og senior partner hos Arkitema Architects.

Et gennemgående koncept
Kontordomicilets arkitektoniske udtryk skal udfoldes i flere af Danske Banks kommende byggerier. Blandt andet bliver Danske Banks kommende kontorbygning i Kolding udtryksmæssigt næsten identisk med bygningen i Aarhus.

“Der er flere linjer, som går igen i bygningen i Kolding. De bliver begge udformet som en transparent skulptur, der er rig på vinduesarealer, og som er opbygget af forskudte, horisontale stakke. Det sikrer det meget åbne udtryk, som bliver et af kendetegnene ved Danske Banks kontorer, fortæller Kim Risager.

Danske Bank samler blandt andet et finanscenter og en filial i domicilet i Aarhus, mens Realkredit Danmark, Danica Pension og Home også vil leje sig ind. Projektet udvikles med KPC som totalentreprenør, og byggeriet forventes at begynde i løbet af 2016. 

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Stora Varvsgatan 6A, SE-211 19 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
Hammersborg Torg 3, N-0179 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.