Skip to main content

Arkitema Architects udtænker rammerne for ‘Ny Nordisk By’

Pressemeddelelse   •   Mar 17, 2016 10:03 CET

Herning Kommune har udvalgt Arkitema Architects til at udvikle masterplanen for den nye og innovative by, Helstrup, som skal opføres nordvest for Herning med sundhed som et gennemgående tema.

På en bar mark mellem regionshospitalet DNV-Gødstrup og Snejbjerg vil Herning Kommune de kommende år opføre en helt ny by. Projektet hedder Helstrup ‘Ny Nordisk By’, og tanken bag projekttitlen er at samle det bedste fra det nordiske velfærdssamfund i en ny innovativ by, som er bæredygtig og har fokus på fællesskab og det sunde liv.

“Helstrup ‘Ny Nordisk By’ er et unikt og spændende projekt, og vi ser det derfor som en stor ære at være med til at udvikle masterplanen, som blandt andet vil have sundhed, bæredygtighed og fællesskab som omdrejningspunkter”, siger Heidi Hjort Thuesen, der er segmentchef for Urban Design hos Arkitema Architects.

Sundhed som DNA
Et vigtigt kendetegn ved det nordiske velfærdssamfund er det sunde liv, og med den geografiske tilknytning til regionshospitalet DNV-Gødstrup skabes der en masse aktivitet i området, som har med sundhed at gøre. Det giver Helstrup en række muligheder, og derfor bliver sundhed et gennemgående tema for den masterplan, som Arkitema Architects nu skal udvikle.

“Vi har med blandt andet Nærheden og Ringkøbing K været involveret i lignende projekter, hvor helt nye byer eller bydele udvikles. Nu kan vi glæde os over igen at være med til at definere, hvordan fremtidens bymiljøer tager sig ud, og jeg er sikker på, at vi med Helstrup kan udvikle en fantastisk by, der skiller sig ud ved at have sundhed som DNA,” fortæller Heidi Hjort Thuesen.

Når Helstrup er fuldt udbygget vil byen rumme ca. 1.800 boliger med ca. 4.000 indbyggere. Udover boliger skal uddannelsesinstitutioner, erhverv og detailhandel indtænkes i masterplanen, som skal definere udviklingen af byen i de kommende år.

Henning Larsen Architects, Bascon/SLA og Møller & Grønborg havde også indgivet tilbud til opgaven.

Om Urban Design i Arkitema Architects
Arkitema Architects har arbejdet med Urban Design i 45 år og har derfor rig erfaring med at udvikle robuste og brugbare byrum, der gør byen til et bedre sted - både æstetisk, funktionelt, socialt og miljømæssigt. Arkitema Architects Urban Design-team har blandt andet udarbejdet helheds- og masterplaner for Ringkøbing K, NærHeden i Hedehusene og Gottorpsgård i Malmö. 

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Stora Varvsgatan 6A, SE-211 19 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
Hammersborg Torg 3, N-0179 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.