Skip to main content

​Ny skole i træ skal samle norsk forstad

Pressemeddelelse   •   Okt 05, 2017 15:22 CEST

Tiller Vidergående Skolen

Arkitema Architects og ÅF Engineering har vundet konkurrencen om om- og tilbygningen af Tiller Videregående Skole ved Trondheim. Skolen får en synlig plads i byen og skal udføres i træ med solceller på taget. Målet er, at skolen bliver et centralt samlingspunkt i forstaden med fokus på kundskab, kultur og fællesskab.

Arkitema Architects har sammen med ÅF Engineering vundet konkurrencen om at tegne om- og tilbygningen af Tiller Videregående Skole (VGS) syd for Norges tredjestørste by, Trondheim. Projektet skal forbedre undervisnings- og opholdsfaciliteterne på skolen, hvor der i dag plads til 650 elever. Med den nye plan bliver, der plads til 800 elever på en campus, der forholdsvist enkelt vil kunne udbygges yderligere, til de 1.000 elever, som man forventer på skolen i 2030.

Ud over at skabe mere plads og bedre rammer for eleverne er det meningen, at skolen skal åbnes for lokalsamfundet og på den måde blive et samlingssted for hele Tiller. Derfor har Arkitemas forslag et hovedstrøg, der holdes åbent uden for undervisningstiden. Her vil de lokale få adgang til kantine, café, auditorium og bibliotek, hvilket vil styrke byens kulturelle liv.

”Det nye Tiller VGS skal være et samlingssted for kreativitet, tværfaglig videndeling, kultur og fællesskab. Vi har i vores forslag lagt vægt på skolen som et identitetsskabende område, en campus der fungerer som et naturligt mødested for elever og de lokale - både i og udenfor skoletiden. Tiller VGS har potentiale til at blive et centralt område for lokalsamfundet, med fællesskab, læring og aktivitet i centrum. I udbygningen af den nye skole ligger der en mulighed for ikke bare at forny skolen, men også for at give lokalsamfundet et samlingssted,” fortæller Astrid Charlotte Seeberg, forretningsområdechef i Arkitema Norge.

Miljørigtigt og fleksibelt vinderforslag
Tiller VGS er centralt placeret i den lille by og brugen af træ i størst mulig grad, både i eksteriør, bærekonstruktion og interiør, vil skabe en visuelt dragende bygning, der understreger miljøaspektet. På de skrå tagflader i den nye bygning bliver der sat solcellepaneler, og ellers dækkes taget med lyst tagpap, mens taget på den eksisterende bygning får et sedumtag med beplantning. For at imødekomme kommunens ambitiøse energikrav skal facaden på den eksisterende bygning desuden efterisoleres.

”Projektet har høje miljøambitioner og vi ser frem til at bruge vores faglige bredde til at skabe fremtidens Tiller VGS i samarbejde med Arkitema, bygherren og brugergrupperne fra skolen,” siger Hallstein Ødegård, Afdelingsleder i ÅF Engineering, der også er en del af det vindende team.

Et enkelt konstruktionsprincip giver stor fleksibilitet, da tilbygningen er tænkt som et modulært system, der gør det let at tilføje eller ændre arealer og løsninger, hvis skolens behov ændrer sig over tid. Som projektet er udformet, kan udførelsen ske i to faser, hvor alle fællesfunktioner naturligvis ligger i første byggetrin.

”Byggeriet får en markant arkitektur, der signalerer, at ”her sker det noget vigtig” og som pirrer nysgerrigheden. Vi er gået efter at skabe en fleksibel ramme om en skole i forandring, og vores plan giver plads til forskellige undervisningsprincipper og ændringer over tid. Samtidig bliver det en miljøvenlig bygning, hvor bæredygtige materialer er i fokus. Tilsammen giver det et projekt som folk i Tiller bliver stolte af, og som vi tror på kommer til at gøre en forskel for de mange mennesker, der kommer til at bruge Tiler VGS,” siger Astrid Charlotte Seeberg.

Arkitema Architects har netop også vundet en rammeaftale om flere skolebyggerier i Norske Oppegård Kommune, ligesom firmaet netop har vundet konkurrencen om et nyt gymnasium i svenske Linköping.

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 500 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.