Skip to main content

​Virtual reality giver endnu bedre byggeri

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2016 12:46 CET

Sådan ser det ud, når arkitekt ved Statsbiblioteket i Aarhus, Ulla Eltang Sylvestersen bevæger sig rundt i bibliotekets kommende miljø

Virtual Reality er blevet så veludviklet en teknologi, at den er på vej til at blive et integreret arbejdsredskab i Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema Architects. VR kan hjælpe bygherren med at få en klar fornemmelse af byggeriet, længe inden det er bygget, og arkitekterne får mulighed for at teste løsninger af, inden de bliver ført ud i livet. Derfor er VR-goggles allerede nu på de største af Arkitemas kontorer.

På Statsbiblioteket i Aarhus skal der laves et nyt studietorv. Et område brugerne kan benytte sig af, når de skal tage pauser fra læsningen eller bare har brug for lidt luftforandring. Arkitema Architects er i den forbindelse blevet ansat til at udforme det kommende miljø, og arbejdet er godt i gang. Der kommer til at være områder til læsning og afslapning, samtidig med at der eksempelvis bag en glasvæg bliver plads til et bordtennisbord. Men hvordan kommer disse ting til at fungere lige ved siden af hinanden?

Med brug af VR har det allerede nu været muligt for bygherren at bevæge sig ”frit” rundt i det kommende miljø, og teste om indretningen af det nye område nu også vil fungere. Gennem en prøvetur fik Facility Manager på Statsbiblioteket, Thomas Larsen, en god rumfornemmelse, og der blevet tilrettet nogle detaljer, som sikrer, at det endelige resultat bliver som forventer. Han var efter sin første VR tur begejstret for det nye værktøj:

”Det var virkelig interessant og brugbart. Jeg synes, at det var meget spændende at gå rundt i miljøet og finde ud, af hvordan arkitekturen kom til udtryk. Vi kunne på en hel ny måde se, hvordan det samlede resultat vil opleves og vi kunne på mødet afprøve forskellige størrelser på de kommende specialdesignede siddemøbler. Der er virkelig mange perspektiver i det for mig som professionel bygherre. Det er smart at kunne gå rundt i en bygning og stille sig i positioner, få kigget rundt og få en fornemmelse af rummet, hvordan er højder, skygger, gardiner, materialer, og hvordan forløber gulvet i forhold til, hvor man naturligt vil gå.”

Store perspektiver for godt byggeri
Udviklingen med Virtual Reality er gået hurtig igennem de seneste år, hvor det startede med papholder til smartphones. VR-goggles, med lyd og styringsenhed i kombination med 3D modelleringsprogrammet Revit, gør, at det nu er blevet relativt simpelt at bringe VR ind i den almindelige arbejdsgang. Da alle arkitekttegningerne i Revit-programmet allerede er i 3D, tager det med den rette software ikke længere utallige dage at oprette en VR-model.

”Vi har som arkitekter og rådgivere fået nye muligheder i udviklingen og præsentationen af vores projekter. Vi kan give kunden en bedre rumforståelse, og det giver mulighed for at vise meget tydeligere, hvordan et færdigt resultat vil blive. Det giver bygherren et endnu stærkere beslutningsgrundlag i fremtiden,” fortæller Head of BIM i Arkitema Architects, Marianne Friis.

Hun forklarer, at der lige nu bliver fokuseret meget på at udvikle brugen af VR i Arkitema. Det vil komme såvel kunder som kolleger til gode:

”Lige nu bruger vi VR i flere og flere projekter, og det er der selvfølgelig en grund til. Teknologien har givet os endnu et redskab til at håndtere kompleksiteten tidligt i vores udviklingsproces. Nogle af de grundlæggende egenskaber ved god arkitektur, bl.a. helhedsoplevelsen, er svære at omsætte til tal, men kan opleves og dokumenteres gennem VR. Som arkitekter får vi desuden større mulighed for at formidle kompleksiteten, samt invitere bygherre og brugere indenfor i det kommende byggeri. Vi regner med, at vores udbredelse af VR til vores skandinaviske kontorer vil betyde, at vores arkitektur kommer til at gøre en forskel for endnu flere mennesker i fremtiden.”

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Danmarks og en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med næsten 500 medarbejdere fordelt på kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Stora Varvsgatan 6A, SE-211 19 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
Hammersborg Torg 3, N-0179 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy