Skip to main content

Alle ansatte videre fra Disenå Mejeri

Pressemeddelelse   •   Jan 16, 2002 13:15 CET

Lukningen af Disenå Mejeri i Norge er nu fuldt gennemført.
Alle 18 ansatte har enten fået tilbud om andet arbejde uden for Arla Foods eller har på anden måde fået deres fremtid afklaret med enten uddannelse, pension eller andet.

"Processen er gået bedre, end vi havde turdet håbe på, og der har været en utrolig positiv indstilling til det sidste, også når det gjaldt selve oprydnings- og nedlukningsprocessen", siger datterselskabsdirektør Lars Poulsen.

Han fortæller, at det har været en stor udfordring at få hjulpet alle og afklaret den enkeltes situation, eftersom antallet af jobs i nærmiljøet er begrænsede.
En god dialog med fagforeningen, en stor indsats af ledelsen på mejeriet og et samarbejde med et lokalt konsulentbureau har gjort, at det trods alt er lykkedes.