Skip to main content

Analyse: Danske kvinder har for travlt til frokost

Pressemeddelelse   •   Okt 10, 2016 07:30 CEST

Dagens midterste hovedmåltid får ikke meget opmærksomhed hos danske kvinder, idet kun seks ud af ti spiser frokost hver dag. Det viser en ny undersøgelse fra Cheasy. Travlhed er en skyldner, og det gælder især de yngre kvinder, som til gengæld har rekord i at springe på fastfoodvognen i en snæver vending.

Sommerferien er gået på held, og mange er retur på kontoret eller på skolebænken. Det betyder også, at dagens frokostpause er tilbage på skemaet. Men faktisk spiser fire ud af ti danske kvinder ikke frokost hver dag. Det viser en ny undersøgelse, som Cheasy har fået foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. Især de yngre kvinder skipper måltidet midt på dagen.

”For hver fjerde kvinde er årsagen til at hoppe frokosten over, at de simpelthen har for travlt. Det gælder især kvinder mellem 18 og 35 år, hvor 43 procent indikerer travlhed som primær årsag til, at de ikke spiser frokost. Det samme gælder kun for 18 procent af kvinder over 35 år,” siger Lea Brader, ph.d i human ernæring og ernæringsforsker i Arla.

”På en travl arbejdsdag kan det til tider være svært at få tid til at spise, hvilket kan betyde, at frokosten bliver nedprioriteret. Men hjernen har behov for energi til at performe bedst muligt på de opgaver, som nu ligger på ens bord. Hvis tiden er knap, kan det være en god idé at forberede en frokost hjemmefra, der er til at indtage foran skrivebordet. Det kan fx være en rugbrødsklapsammen med mager ost på et par salatblade, et bæger hytteost med lidt grønt ved siden af eller yoghurt med fx müsli, ymerdrys og frugt.Det vigtige her er at få et balanceret måltid, der består af både proteiner, fibre og kulhydrater.”

Fastfood hitter hos unge kvinder

Når kvinder skal spise frokost, storhitter den klassiske rugbrødsmad, som er en favorit hos kvinder i alle aldre. Herefter kommer en rest aftensmad fra dagen før efterfulgt af en sandwich med pålæg. De unge mellem 18 og 35 år adskiller sig dog fra de lidt ældre kvinder på navnlig ét punkt, når det gælder de hyppigst spiste frokostretter. Nemlig fastfood. Blandt de yngre kvinder spiser mere end en ud af ti typisk fastfood som fx burger, shawarmaruller og hotdogs til frokost. For kvinder over 35 år er det færre end én ud af hundrede. Men fastfood kan hurtigt blive en dårlig vane:

”De yngre kvinder er også dem, der indikerer at have mindst tid til frokost. Derfor kan fastfood virke som den nemme løsning. Men det kan dog også give bagslag, da netop de løsninger vil veje tungere i kalorieregnskabet og knapt så meget på næringskontoen. Ofte er fastfood nemlig fattig på gavnlige næringsstoffer og giver ikke i samme grad en vedvarende mæthedsfornemmelse,” siger Lea Brader og uddyber:

”Fastfood består oftest af hurtige kulhydrater. De giver ofte kroppen et hurtigt energiboost, men ikke længerevarende energi til at opretholde koncentrationen en dag på job eller studie.”

Fakta om analyse af danske kvinders frokostvaner

Analysen baserer sig på 895 webinterviews af 18-75-årige danske kvinder indsamlet via Epinions Danmarkspanel i 2016. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til alder, region og uddannelse.

Udvalgte nøgleresultater:

Hvor ofte spiser du frokost? Alle 18-25 år 26-35 år 36-55 år 56-75 år
Hver dag 59% 47% 51% 57% 73%
5-6 gange om ugen 20% 28% 20% 21% 12%
3-4 gange om ugen 13% 17% 21% 12% 8%
1-2 gange om ugen 4% 7% 0% 5% 4%
Sjældnere 2% 1% 4% 3% 2%
Jeg spiser aldrig frokost 2% 1% 4% 3% 1%
Ved ikke 0% 0% 1% 1% 0%
Hvad spiser du typisk til frokost? Angiv gerne flere svar Alle 18-25 år 26-35 år 36-55 år 56-75 år
Rugbrødsmadder (med pålæg, ost, mv ) 77% 68% 73% 76% 87%
En rest aftensmad fra dagen før 40% 52% 51% 40% 27%
Sandwich (fx bolle med pålæg og salat) 28% 60% 38% 23% 9%
Salat 26% 32% 21% 31% 17%
Frugt 23% 37% 12% 21% 19%
Grøntsager 23% 33% 22% 23% 14%
Hytteost 7% 8% 9% 8% 3%
Fastfood (fx burger, hotdogs, shawarmaruller, mv ) 5% 20% 4% 1% 0%
Yoghurt 5% 2% 3% 7% 4%
Morgenmadsprodukter med mælk (fx cornflakes, havregryn, mv ) 4% 6% 12% 2% 3%
Skyr 3% 3% 1% 5% 1%
Proteinbar (fx Nutramino) 2% 5% 1% 2% 1%
Slankebar (fx nupo) 1% 2% 1% 2% 0%
Ingen af ovenstående 3% 1% 3% 4% 2%
Ved ikke 1% 2% 0% 0% 1%
Hvad er årsagen til, at du nogle dage springer frokosten over? Angiv gerne flere svar Alle 18-25 år 26-35 år 36-55 år 56-75 år
Jeg er ikke sulten 58% 56% 47% 56% 71%
Jeg har for travlt midt på dagen 26% 31% 55% 21% 15%
Jeg har ikke fået købt ind til frokost 11% 20% 13% 9% 0%
Jeg forsøger at tabe mig 8% 5% 3% 9% 14%
Jeg savner inspiration til at lave en spændende frokost 6% 11% 13% 3% 3%
Jeg har ikke råd 4% 6% 3% 5% 0%
Ingen af ovenstående 14% 15% 5% 17% 11%
Ved ikke 2% 0% 0% 3% 3%

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.