Skip to main content

Arla Foods er ikke alene

Pressemeddelelse   •  Aug 08, 2001 16:29 CEST

Arla Foods er ikke alene om at producere mejeriprodukter, hverken i Danmark eller Sverige. I Danmark var der pr. 1. april 45 mejeriselskaber, fremgår det af Mejeriforeningens nye Mejeristatistik. De 14 af dem er andelsmejerier, mens de 31 er privatmejerier. Og andelsmejerierne og 17 af privatmejerierne har egen indvejning, mens de øvrige køber deres mælk fra andre mejerier.

20 af de 45 mejeriselskaber producerer smør (10 andelsmejerier, 10 privatmejerier), 35 producerer ost (11 andelsmejerier, 24 privatmejerier), mens 12 mejeriselskaber producerer konsummælk (6 andelsmejerier, 6 privatmejerier).

Også i Sverige er der mange andre mejerier end Arla Foods. Ifølge Svensk Mjölks seneste statistik fra december sidste år er der 14 mejeriselskaber i Sverige, ligeligt fordelt mellem privat- og andelsejede.