Gå til indhold
​Arla sætter datterselskabet Rynkeby Foods til salg

Pressemeddelelse -

​Arla sætter datterselskabet Rynkeby Foods til salg

Arla har efter måneders strategisk analyse besluttet at sælge datterselskabet, juice- og saftproducenten Rynkeby Foods A/S, og tager nu hul på en salgsproces for at finde den rigtige køber, der kan videreføre den strategiske udvikling af Rynkeby Foods. Processen forventes at være afsluttet ved udgangen af andet kvartal 2016.

Rynkeby Foods A/S er Nordens største juice- og saftproducent med en årlig produktion på mere end 150 millioner liter til forbrugere primært i Danmark og Sverige. Virksomheden blev grundlagt i 1934 og har været 100 procent ejet af Arla Foods siden 1998.

Arla har brugt de sidste fire måneder på at analysere Rynkebys strategiske muligheder og potentiale, og Arlas ledelse og bestyrelse er kommet til den konklusion, at et fuldstændigt frasalg af datterselskabet er den bedste strategiske løsning på sigt for både Arla og Rynkeby.

"For at fokusere på kerneforretningen har Arla gennem de seneste to årtier frasolgt datterselskaber, som ikke har nogen direkte tilknytning til produktionen af mejeriprodukter. Rynkeby er det sidste tilbageværende datterselskab i Arla, som ikke er knyttet til mælk, og Rynkeby vil efter vores vurdering være bedre tjent med en ny ejer, der kan videreføre udviklingen af virksomheden og forretningen," siger Povl Krogsgaard, vice-adm. direktør i Arla Foods.

Salgsproces ventes afsluttet i midten af 2016
Rynkeby er et lønsomt datterselskab for Arla med potentiale til at vokse endnu mere. Arlas højeste prioritet er imidlertid at fokusere sine fremtidige investeringer i kerneforretningen, som er fremstilling af mejeriprodukter, og er derfor nu på udkig efter den rigtige køber til at overtage Rynkeby Foods.

"Vi har i denne uge kontaktet potentielle nye ejere og vil nu forsøge at finde frem til den rigtige køber og det bedste tilbud. Vi forventer, at processen vil være afsluttet ved udgangen af andet kvartal næste år," siger Povl Krogsgaard.

Arlas repræsentantskab har tidligere vedtaget en politik om, at indtjening fra salg af virksomheder skal konsolideres som fælles kapital i selskabet og geninvesteres.

Fakta om Rynkeby:
- Rynkeby Foods A/S har hovedsæde i Danmark og producerer årligt 150 millioner liter juice og saft til forbrugere primært i Danmark og Sverige.
- Omsætning i 2014: ca. 1,1 mia. DKK (150 mio. EUR).
- 208 medarbejdere
- Rynkeby har hovedkontor og produktionsanlæg i Ringe på Fyn.

Klik her for at læse mere om Rynkeby Foods A/S

Emner

Kategorier


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum