Skip to main content

Borgholm Mejeri lukkes i 2004

Pressemeddelelse   •   Jan 10, 2002 11:38 CET

Lukningen af ostemejeriet Borgholm Mejeri på Øland vil ske i begyndelsen af januar 2004.
Det står klart, efter at Arla Foods’ bestyrelse tirsdag i denne uge endeligt vedtog beslutningen om at lukke mejeriet.

Lukningen blev besluttet af bestyrelsen sidste efterår ved et såkaldt ”inriktningsbeslut”, hvorefter der i henhold til de svenske regler på området skal optages forhandlinger med fagbevægelsen. Disse forhandlinger er nu afsluttede, og bestyrelsen kunne derfor nu endeligt vedtage lukningen.
Lukningen af Borgholm Mejeri medfører, at 95 medarbejdere mister deres arbejde.

Ligeledes er forhandlingerne med fagbevægelsen afsluttede omkring overflytning af produktion til Kalmar Mejeri, hvor det ventes at der bliver brug for fire nye medarbejdere. Bestyrelsen har derfor endeligt vedtaget investeringen på 55 mio. kr i en udbygning af Kalmar Mejeri.

Lukningen af Borghom Mejeri og overflytningen af produktionen til Kalmar Mejeri er et led i Arla Foods’ samlede strukturplan, der blev fremlagt sidste sommer.
Projektet indebærer, at store runde oste samles på Kalmar Mejeri, som efter udbygningen vil få en årlig produktionskapacitet på 18.000 tons.