Skip to main content

Camilla blev den nye Arla Mini Jordbær

Pressemeddelelse   •  Apr 23, 2003 15:28 CEST

Over 10.000 stemte på Camilla som ny Arla Mini Jordbær-pige

Kakao, Vanille og Naturel får nu selskab af den nye Arla Mini Jordbær-pige Camilla, der skal markedsføre den fjerde smagsvariant i Arla Mini serien.

Vinderen blev præsenteret på hjemmesiden www.ministars.dk tirsdag, hvor de første reklamefilm med den nye jordbær-pige også kunne ses.

De seneste par måneder har man via hjemmesiden www.ministars.dk kunnet stemme på enten Camilla eller den anden ”finaledeltager” Kultasab. Mere end 16.000 stemte, og Camilla vandt med godt 10.000 stemmer.

Afstemningen var en del af et reklametiltag, der har kørt, siden Arla Mini Jordbær blev lanceret i januar måned.

Her har man i de første ni uger af året kunnet indsende fotos og beskrivelser af sig selv til hjemmesiden www.ministars.dk i håb om at komme til at medvirke i en reklamefilm for Arla Mini. Over 6.000 gik med på spøgen. Hver uge blev der valgt ti vindere af Arla Mini t-shirts, og nogle af de i alt 90 vindere vil blive udvalgt til at medvirke i de nye reklamefilm for Arla Mini, der skal optages til efteråret.

Arla Mini Jordbær har fået en god start på markedet og er nu den næstmest solgte Arla Mini variant efter kakao.



Den nye Arla Mini Jordbær-pige Camilla gør nu Vanille, Kakao og Naturel selskab i reklamekampagnerne.