Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Chauffør-strejke ramte sjællandske butikker

Omkring 250 af Arla Foods' chauffører og terminalarbejdere nedlagde arbejdet torsdag nat og fredag formiddag i sidste uge.

Arbejdsnedlæggelserne blandt cirka 200 chauffører og terminalarbejdere på Ishøj Friskvareterminal og Slagelse Mejericenter betød, at butikkerne på Sjælland ikke fik leveret mælk og mejeriprodukter fredag morgen. Begge steder blev arbejdet efter faglige møder genoptaget i løbet af fredagen, hvorefter leverancerne til butikkerne begyndte igen.

Kun mellem 10 og 20 procent af de sjællandske butikker fik således leveret mælk fredag. Lørdag var leverancerne igen normale.

Mens mælken i Jylland og på Fyn kom ud til butikkerne som normalt, blev indsamlingen af mælk hos andelshaverne ramt to steder i Jylland. I alt 50 tankvognschauffører på Rødkærsbro og Akafa nedlagde arbejdet, hvilket betød, at der torsdag nat ikke blev indsamlet mælk hos godt 500 andelshavere. I alt 1,6 mio. kg mælk blev kasseret. Andelshaverne vil senere blive kompenseret for den mistede indtjening.

Baggrunden for arbejdsnedlæggelserne var usikkerhed om lønnedgang og udlicitering på transportområdet, efter at forhandlinger mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforbund og chaufførernes fagforbund var strandet.

Der er nu aftalt et nyt møde mellem parterne 10. november.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum