Skip to main content

Danskerne vil i forårsform

Pressemeddelelse   •  Nov 30, 2001 11:30 CET

Danskerne vil tilsyneladende gerne i forårsform. I hvert fald vælter det ind med e-mails til Arla Foods Forbrugerservice med bestillinger på den lille kost- og motionspakke, som man i øjeblikket kan læse om på mælkekartonerne.

"Pakken består af et samlet informationsmateriale med bl.a. kost- og motionsråd, tips, opskrifter og en oversigt over forårets og sommerens større løb i Danmark. Vi får i øjeblikket op til 90 bestillinger om dagen", fortæller forbrugerservicemedarbejder Jytte Dahl.

Arla Foods Forbrugerservice er igennem næsten et år blevet profileret via en lille faktaboks på mælkekartonerne. Her er foldere, opskriftstips, henvisninger til hjemmesiden blevet omtalt, og Forbrugerservice kommer i god kontakt med mange forskellige forbrugergrupper.