Skip to main content

Fællesindkøbet sælger Kongstad A/S

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2001 11:30 CET

De danske Mejeriers Fællesindkøb har solgt datterselskabet Kongstad A/S i Esbjerg til svenske Procurator AB. Kongstad, der er en af de betydeligste udbydere af erhvervsbeklædning og personligt sikkerhedsudstyr i Danmark, har været ejet af Fællesindkøbet siden 1996, men kommer nu til at indgå i Procurator AB, der er en af Skandinaviens betydelige udbydere af sikkerhedsudstyr.

Baggrunden for at afhænde Kongstad er, at De danske Mejeriers Fællesindkøb ønsker at koncentrere aktiviteterne om produktion og salg af ingredienser og tekniske artikler til fødevareindustrien i Danmark og udlandet, oplyser Fællesindkøbets adm. direktør Per Bak.

Fællesindkøbet ejes for over 90 pct.’s vedkommende af Arla Foods.