Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Grønt lys for newzealandsk mejerigigant

Fusionen mellem de to største newzealandske mejeriselskaber Kiwi Dairies og New Zealand Dairy Group, samt de newzealandske mejeriselskabers eksportorganisation New Zealand Dairy Board, har fået grønt lys af de new zealandske myndigheder.

Det skete, da det newzealandske parlament torsdag i sidste uge enstemmigt vedtog en lov, der gør det muligt for landets to største mejeriselskaber at fusionere. Det nye selskab, der får navnet Fonterra Cooperative Group, har nu tre uger til at fusionere, men det ventes, at selskabet allerede mandag 1. oktober bliver en realitet.

Med fusionen samles omkring 96 pct. af den newzealandske mælk i et selskab. Fonterras årlige mælkeindvejning bliver omkring 12 mia. kg, og dermed bliver selskabet verdens næststørste andelsmejeriselskab. Dairy Farmers of America (16,5 mia. kg) indtager førstepladsen med Europas største mejeriselskab Arla Foods (7,1 mia. kg) på tredjepladsen.

Fonterra, der har omkring 14.000 andelshavere og ca. 20.000 ansatte, bliver med en omsætning på knap 40 mia. kr. New Zealands største selskab overhovedet. Selskabet vil tegne sig for omkring en femtedel af New Zealands samlede eksport.

Læs om New Zealands nye store selskab på www.fonterra.com


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jesper Skovlund

Jesper Skovlund

Pressekontakt Pressechef +45 89 38 18 96
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum