Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lurpak fejret verden over

I Mellemøsten, hvor Lurpak er det førende smørmærke, er den forkælede Lurpak ko blevet fejret med lagkage i reklamer i tv, radio og blade.100 års fødselaren Lurpak er i det forløbne år blevet behørigt fejret verden over.

I de arabiske lande har reklamer i tv, radio og blade handlet om, hvordan den forkælede Lurpak ko bliver fejret med lagkage. Reklamerne har været fulgt op med forskellige aktiviteter i regionens supermarkeder, hvor der er blev uddelt gratis fødselsdagskage og balloner, samt en opskrift på kagen. Opskriften indeholder 100 g smør, som forbrugerne kan få gratis indtil 17. november, hvor ramadanen begynder.

Festen for Lurpak i lørdags på Esbjerg Havn begyndte med optog af lurblæsere, hestevogne og en veteranlastbil med smørdritler.I England, som er et andet af de største markeder for Lurpak, har to heldige smørforbrugere vundet 25.000 pund i anledning af Lurpak jubilæet. Smørbægrene har fungeret som skrabelodder, hvor der i bunden af bægret stod, om man havde vundet. Præmiesummen var på i alt 100.000 pund.

Reklamefiguren Douglas som er blevet anvendt på det engelske marked de seneste 15 år deltog også i festlighederne på Esbjerg Havn.I Danmark kulminerede fejringen af lurmærkets 100 års jubilæum i den forløbne uge. Flere hundrede mødte frem, da Mejeriforeningen lørdag i Esbjerg holdt en stor fest på havnen ved DFDS, som i alle årene har udskibet lurmærket smør for de danske mejerier.

I dagene op til festen besøgte 3.000 desuden en arbejdende udstilling på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor der blev kærnet smør og samlet dritler.
Festlighederne i Danmark sluttede tirsdag med Andelssmør amba’s officielle fest i Århus.














 

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum