Skip to main content

Markedstillæg på 6 pct.

Pressemeddelelse   •  Nov 08, 2000 14:41 CET

MD Foods’ bestyrelse besluttede tirsdag at fastsætte markedstillægget til de danske andelshavere til 6 pct. af basisprisen, svarende til 12,75 øre pr. kg standardiseret mælk med virkning fra 30. oktober. Det svarer til en samlet acontobetaling på 235,95 øre pr. kg mod tidligere 231,68 øre pr. kg.

Administrerende direktør Jens Bigum siger om markedstillægget, at økonomien er præget af generelt gunstigere afsætning på en række eksportmarkeder, men også en række betydelige omkostningsstigninger.
“Her rammer specielt energiprisstigningerne en transportintensiv virksomhed som vores”, siger Jens Bigum.
“Som situationen tegner sig her ved mejeriårets start, tyder alt på en vis forbedring af mælkeprisen for de danske andelshavere og nogenlunde uændret indtjening for de svenske andelshavere”, siger den administrerende direktør.