Skip to main content

Mejeribesøg er et vinterferie-hit

Pressemeddelelse   •   Feb 05, 2003 15:00 CET

Normalt er Arla Foods’ tre besøgscentre, Taulov, Slagelse og Brabrand, kun åbne for grupper på mindst 15 personer. Men i vinterferien (uge syv) gøres der ligesom sidste år en undtagelse, så der er åbent for alle, der har lyst til at se et mejeri. Eller rettere sagt, for dem der er hurtige på telefontasterne, for også i år er der rift om pladserne.

På Slagelse Mejericenter var der fra starten arrangeret fem hold med 30 besøgende på hvert. Tilmeldingen startede mandag kl. 11, og kl. 12 var der udsolgt. Der er nu oprettet yderligere tre hold, men der står stadig interesserede på venteliste.

På Taulov startede tilmeldingen onsdag kl. 9, og ved redaktionens slutning kl. 11 var de fire hold halvt fyldt op. På Brabrand var tilmeldingen endnu ikke begyndt.

Læs mere om besøgstjenesten